Mandag blev en ny runde af klimatræffene i den tyske by Bonn åbnet. Der er meget, der skal diskuteres, inden den store konference, COP 24, i Polen dette efterår.
Den globale klimaaftale, Paris-aftalen, træder i kraft i 2020, og selvom aftalen er nedskrevet, er der mange løse ender. COP 24 skulle gerne resultere i et sæt af regler for klimaaftalen
Her er nogle af hovedpunkterne for forhandlingerne de kommende 14 dage i Bonn.
Talanoa-dialogen
Nationerne skal diskutere, hvordan de kan få intensiveret indsatsen. Paris-aftalen bygger på frivillige bidrag, men analyser har vist, at de samlede forpligtelser ikke kommer i nærheden af at indfri målet om at holde temperaturstigningen under 2 grader i dette århundrede – for slet ikke at tale om målet om at holde den under halvanden grad, som er tilføjet i en bisætning. Begrebet Talanoa blev introduceret af Fiji, der havde præsidentskabet for konferencen i efteråret, og den skulle gerne lede til, at de samlede bidrag kommer tættere på Paris-aftalens mål. Det sker samtidigt med, at USA har meldt ud, at stormagten vil forlade aftalen. Det betyder, at der muligvis bliver et ekstra “hul” at dække.
Klimafinansiering
Klimastøtten til de mindre velstående lande er blevet diskuteret heftigt, siden de rige lande lovede 100 milliarder dollar i støtte fra 2020. Gruppen af mindst udviklede lande (LDC-landene) og mange andre presser på for at få en klar køreplan for støtten. De vil også gerne have bedre betingelser for, hvad der må tælle med som støtte, men det kniber med at nå til enighed om de mange milliarder.
Transparencey
Hvordan skal fremgang med løfterne måles? Gennesmsigtighed og gennemførelse af klimaforpligtelserne er et intenst stridsemne. Kina bryder sig generelt ikke om at blive overvåget, men EU, USA og andre rige lande ønsker monitorering. Mange af de mindre bemidlede nationer vil på siv side have en vis fleksibilitet ind. Det skyldes til dels, at der endnu ikke er præsenteret en klar plan for klimastøtten.
Netop klimafinansieringen er en nøgle til at låse mange af de andre stridsemner op, mener mange observatører fra civilsamfundet.
—————————————————————————————-
Kommentarer
Formand for gruppen af mindst udviklede lande (LDC-landene), Gebru Jember Endalew:
“Keeping global temperature increase below 1.5 degrees Celsius is a matter of survival. The LDCs look forward to the Talanoa Dialogue resulting in more ambitious action and support, as science tells us that even full implementation of current commitments under the Paris Agreement will not be enough to reach the 1.5 degree temperature goal. Countries must take immediate action to rapidly reduce emissions in line with their respective capacities and responsibilities for causing climate change and prepare for a sustainable future.”
“As LDCs, we are particularly vulnerable to the impacts of climate change, and we also face the new challenge of developing to lift our people out of poverty sustainably by leapfrogging to renewables rather than relying on fossil fuels. LDCs and other developing countries cannot adequately protect our communities from the impacts of climate change or reduce our emissions without the appropriate tools and resources. There remains a vast gap between the support needed and support received. The LDCs call on developed countries to finally deliver on their longstanding promise to mobilise at least USD 100bn a year and bridge the ever-widening finance gap before the distance becomes too great.”
Lucile Dufour, International Policy and Development Adviser, Climate Action Network:
“The first reason why finance needs to be central in these discussions is that it can help enhance trust and confidence between developed and developing countries. Finance can help create the conditions for success at COP24 and secure smooth progress on the Talanoa dialogue, the Paris rulebook and discussion on pre-2020 ambition.”
Bueno de Faria, ACT Alliance’s General Secretary:
“There is now every indication that we have just a few years before surpassing the 1.5 degree global warming target, which means that our policies and actions towards a more volatile climate must be ambitious and unequivocal. The Talanoa Dialogue must quickly translate into building resilience, supporting the most vulnerable and ensuring a higher mitigation ambition”.
