Støtte til udviklingsprojekter gennem danske NGO’er

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Folketingets Finansudvalg har på sit møde den 28. januar 2004 tiltrådt en bevilling på 70,5 mio. kr. til 12 projekter, der gennemføres af danske NGO’er i udviklingslandene. Hertil kommer en forundersøgelse af et projekt vedrørende støtte til det afrikanske handikaptiår. Fælles for projekterne er, at de tager afsæt i aktiviteter, der understøtter udviklingen af civilsamfundet i de pågældende udviklingslande. Det være sig gennem målrettet arbejde med fortalervirksomhed, udvikling af systematiske tilgange til kapacitetsopbygning eller gennem etablering af partnerskaber med lokale NGO’er i projektområderne.

Den brede vifte af projekter retter sig mod uddannelse af indianske børn i landområder i Bolivia og markedsbørn i Nicaragua, støtte til aktiviteter gennem handikaporganisationer i Filippinerne, Uganda og Indien, miljøindsatser rettet mod fattige befolkningsgrupper i Vietnam, Nepal og to steder i Malawi samt sundhedsprojekter i Tanzania og Eritrea. Hertil kommer støtte til udbygning af retssamfund og demokratisering i Niger. En nærmere beskrivelse af de enkelte projekter findes på www.um.dk/danida/styrelsen/bo_10-12-03.asp.

Danske NGO’er, der ikke har rammeaftaler med Danida, kan to gange årligt med frist 1. februar og 1. september søge om støtte til udviklingsprojekter. Organisationer der ønsker at komme i betragtning vil skulle opfylde en række krav, som er nærmere beskrevet på www.um.dk/danida/ngosamarbejde. Danida støtter i øjeblikket 67 danske NGO’er, der udfører i alt 140 enkeltprojekter i udviklingslandene