Støttekoncert led under vejret – men også selvkritiske arrangører

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Årets Trade and Aid støttekoncert på Hammershus på Bornholm oplevede for første gang i sin 4-årige historie et år, da vejret blev en afgørende medspiller i forhold til det endelige resultat, skriver arrangørerne i en presseudtalelse fredag.

Global Trade havde forventet et nyt rekordår med 7-8.000 betalende gæster, men da ugens dårlige vejrudsigter og regnvejret på koncertdagen satte sit præg på begivenheden, endte kun ca. 5.500 med at købe billetter.

Heldigvis kunne budgettet alligevel overholdes, og det vurderes, at der alligevel kan uddeles et beløb på mellem 50.000 og 100.000 Kr. til bæredygtige projekter, primært i Afrika, hedder det.

Arrangørerne skriver videre:

Man kan selvfølgelig altid give vejret skylden, men vi må også være selvkritiske i forhold vores koncertprogram og den øvrige tilrettelæggelse, og der kunne godt havde været en større musikalsk bredde. Men om det havde resulteret i et større billetsalg, er og bliver skøn og fornemmelser for publikums ønsker.

Generelt er det de senere vanskeligere at få store koncertarrangementer til at hænge sammen økonomisk. En væsentlig årsag, er at priserne på bands er kraftigt stigende. Et kæmpe arrangement, som Skanderborg Festivalen havde i 2007 en omsætning på 90 mio., men fik kun et overskud på 300.000.

Til gengæld har Global Trade fået mange positive tilbagemeldinger fra både publikum, de forskellige samarbejdspartnere, der er med på Trade and Aid, og også som resultat af koncerten, mange nye kunder til Fair Trade produkter.

Omtalen i landsdækkende medier har desuden været rigtig god og på også denne måde har koncerten levet op til målet om at fungere som god branding og markedsføring af Global Trades Fair Trade produkter og projekter i Afrika.

Økonomisk overskud er naturligvis vigtigt og det vi vil gerne have, men lige så vigtigt er den opmærksomhed, der er med til at skabe varige og bæredygtige arbejdspladser og indtægter i Afrika.

Der vil dog være mindre støttebeløb til KROBODAN Ghana, Fair Trade producenten, Havilak Company, enkernes organisation i Ghana, Widows and Orphans Movement, og den Danske Burma Komité, slutter presseudtalelsen.

Yderligere oplysninger på www.global-trade.dk