Erhvervs- og selskabsstyrelsen har i samarbejde med konsulentfirmaet Dalberg lavet en undersøgelse, der viser at virksomheder og NGOer i partnerskaber er meget tilfredse med udbyttet og vil arbejde mere med det i fremtiden, skriver Berlingske onsdag.
Det seneste eksempel på et strategisk samarbejde mellem en virksomhed og en NGO er mellem TDC og Dansk Røde Kors. Her skal TDC bidrage med knowhow og teknisk support, når Dansk Røde Kors skal etablere telefon- og netforbindelser i katastrofeområder. Derudover vil TDC stille lager kapacitet til rådighed og hjælpe med billigere indkøb af udstyr gennem deres indkøbsaftaler.