Stubkjær: Danmark bør aktivt kæmpe for forbud mod klyngevåben

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Folkekirkens Nødhjælp hilser det velkomment, at Danmark indtager formandsposten i en arbejdsgruppe, som leder forhandlingerne omkring klyngebomber – den såkaldte CCW-gruppe (Convention on Conventional Weapons), fremgår det af en presseudtalelse fra den store humanitære organisation fredag.

“Det giver Danmark en helt ny mulighed for at gå aktivt ind i kampen for et forbud mod denne våbentype, som næsten udelukkende rammer civile, og derfor er i klar modstrid med Folkeretten”.

Sådan siger generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Henrik Stubkjær, i en kommentar til, at den danske ambassadør for våbenkontrol og nedrustning, Bent Wigotski, Udenrigsministeriet, er udpeget som ny formand for CCW-arbejdsgruppen.

– Men hvis Danmark ikke kæmper aktivt for et forbud, så vil vi står med en stor del af ansvaret for at denne våbentype også i fremtiden vil sprede død og lemlæstelse blandt civile i verdens brændpunkter. Derfor vil Folkekirkens Nødhjælp nøje følge den drøftelse, der skal være i Folketinget i januar omkring klyngevåben og den videre proces i arbejdsgruppen, siger Henrik Stubkjær.

Danmark har ifølge en folketingsbeslutning i maj forpligtet sig til at fortsætte arbejdet for et forbud mod klyngevåben, som medfører uacceptable skader på civile. 98 procent af alle, der dræbes og lemlæstes af klyngebomber, er civile.

– Derfor er den eneste vej frem et forbud mod disse modbydelige våben, anfører Henrik Stubkjær.

Over 6.000 danskere har underskrevet Folkekirkens Nødhjælps og Dansk Røde Kors fælles kampagne www.stopklyngebomber.nu

Kampagnen har opstillet et krav om, at Danmark indfører forbud mod produktion, salg og anvendelse af klyngebomber, og dermed går med i gruppen af lande, som aktivt arbejder for et bindende internationalt forbud.

Forbuddet ønskes på linie med en aftale, som blev indgået i Ottawa for 10 år siden, hvor 156 lande har skrevet under på en fordømmelse af brugen af landminer.

Se også www.noedhjaelp.dk