Af Jesper Søe, U-landsnyt.dk
En af landets største humanitære organisationer, Folkekirkens Nødhjælp, risikerer at miste både sin formand og generalsekretær indenfor få måneder.
Journalist Kirsten Lund Larsen holdt som formand pr. 1. marts og til oktober kan det også være skiftedag for generalsekretæren, Henrik Stubkjær.
Den 52-årige diakon-uddannede ildsjæl går nemlig efter at blive biskop i Viborg Stift. Han har sagt ja til at lade sig opstille som kandidat til det bispeembede, der bliver ledigt pr. 1. oktober, når Karsten Nissen trækker sig efter 18 år. Han fylder 68 få uger før skæringsdatoen.
Stubkjær er første opstillede kandidat, og hvis han vælges, kommer skiftet som en stor overraskelse.
Det er kun et halvt år siden, han fik forlænget sin ansættelses-kontrakt med Nødhjælpen frem til marts 2017 – med mulighed for at kunne sidde tre år mere.
Dengang sagde formand Kirsten Lund Larsen bl.a.:
“Vi skal have fuldt udbytte af det overblik, den erfaring og den gennem-slagskraft, som det tager år at opbygge i sådan en organisation… derfor er vi meget glade for, at Henrik Stubkjær har sagt ja til forlængelsen, og vi ser frem til et længere samarbejde, end der ellers var udsigt til.”
Den udsigt kan snart fortone sig.
“Inspirerende leder og dygtig vejleder”
I hvert fald har en ”bred kreds”, ifølge flere kilder især miljøet omkring KFUM og KFUK, bedt ham om at stille op til bispestolen.
Det er angiveligt en lang række af menighedsrådsmedlemmer, præster og provster i stiftet, som ønsker at se ham som ny lokal kirkelig førstemand.
“Vi har ønsket at opstille Henrik Stubkjær, fordi vi mener, han kan blive en inspirerende leder og en dygtig vejleder for menighedsråd, præster og de mange frivillige, som findes rundt omkring i stiftets vidt forgrenede kirkelige arbejde, ude i de mange sogne”, lyder det fra nogle af folkene bag opstillingen ifølge en pressemeddelelse.
“Han evner at skabe et godt klima, så glæden ved arbejdet og det frugtbare samarbejde kommer til at udfolde sig. Han har i sit virke som sognepræst, forstander og generalsekretær vist, at han er både visionær og favnende”, hedder det.
Og så er der lige Karsten Nissen selv
Det vil næppe heller komme den siddende biskop ganske på tværs, hvis valget falder på Stubkjær.
Karsten Nissen har et langt internationalt engagement bag sig og skrev guldmedalje-opgave om Kirkernes Verdensråd i sin tid.
Han var aktiv på den hjemlige kirkefront mod apartheid-styret og sivede ligesom andre kirkelige aktivister ind i Folkekirkens Nødhjælp, hvor de kom til at præge dette arbejde.
Det skete både som ansatte og medlemmer af bestyrelsen. Hele to generalsekretærer i Folkekirkens Nødhjælp har haft rødder i det aktivistiske anti-apartheid arbejde: Christian Balslev-Olesen og Peter Lodberg. Indover skal også nævnes Jørgen Thomsens indsats.
Jørgen Lissner og Max Kruse blev begge ledende projektmedarbejdere og sidstnævnte senere formand for bestyrelsen.
Dertil kommer, at Leif Vestergaard, præst i Aarhus og (netop) Karsten Nissen sad i Nødhjælpens bestyrelse i en længere årrække.
Nissen holdt således hovedtalen på organisationens landsmøde i 2006 – se http://www.noedhjaelp.dk/nyheder/seneste-nyt/religion-er-kommet-i-fokus
Det var såmænd første år efter at Stubkjær havde sat sig i generalsekretærstolen.
Uanset hvad: Hvis Stubkjær rykker ind i Bispegården i Viborg som stiftets 44.ende biskop, vil hans forgænger næppe græmme sig.
Logisk skifte
Stubkjær er teologisk kandidat fra Aarhus Universitet i 1990, har arbejdet som landssekretær i Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse som studenter- og sognepræst og været forstander for Diakonhøjskolen i Aarhus.
Da han i 2005 forlod posten som forstander for at blive generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, var der ikke mange, der hævede et øjenbryn over det.
Overgangen var logisk, dels fordi han er en af den slags ærlige og hårdtarbejdende mennesker, hvis slid viser resultater, dels fordi han i forvejen havde erfaring med både ledelse og administration fra sit forstanderjob.
Men allermest gav skiftet mening, fordi arbejdsområderne på de to poster i bund og grund lignede hinanden.
Før arbejdede Henrik Stubkjær med diakoni (omsorg for sine medmennesker). Det gør han også nu – bare i et større perspektiv.
Og skepsissen
På den anden side var Stubkjær et noget nær ubeskrevet blad i forhold til Nødhjælpens helt primære virkefelt, arbejdet i verdens fattige nationer, – og i hvert fald uden praktisk erfaring af betydning.
Men han havde sit kirkeligt-kristne bagland i orden. Var kort sagt teolog og kirkemand som sine forgængere.
Alligevel: Hvordan ville det dog spænde af? Og hvordan kunne det i det hele taget gå til, at han blev den foretrukne kandidat til jobbet?
For efter forgængeren Peter Lodbergs hastige retræte til forskningen i Aarhus havde man sat en yderst kvalificeret kandidat i stolen til at passe butikken som “general”. Ganske vist kun som konstitueret – altså ikke endeligt udpeget -, men alligevel.
En kandidat, der havde stået i forreste række i Nødhjælpen i 11 år og om nogen tegnet organisationens fattigdomsorienterede profil. En kandidat, der kendte u-landsarbejdet ud og ind og som selv havde boet “derude” i årevis.
Men Elsebeth Krogh – for hende var det – var ikke mand og ikke teolog. Så hende blev det ikke (hun er til gengæld nu chef for Center for Kultur og Udvikling, CKU).
Siden er der gået ni år: Vil den store organisation denne gang række ud over kirkens rækker og det mandlige køn, når den muligvis nu må se sig om efter en afløser på den store post?
Og tilmed hvis den nye formand efter Kirsten Lund Larsen bliver en mand, sådan som det ligger til på landsmødet 26. april i skikkelse af cand.polit. Paul Mollerup – se også telegrammet http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/03-02-14/kendt-ansigt-til-red-barnet-fra-n-dhj-lpen-her-er
De undertrykte og udsatte
Den indledende skepsis i danske u-landskredse til Stubkjær fortonede sig snart. Skal man tro en nærmest enstemmig medarbejderskare i hovedsædet i det indre København, er Nødhjælpen rigtig godt tjent med Stubkjær i spidsen.
Han er fremkommelig, udadvendt, kreativ, har organisationstalent, summer af virkelyst og huser et lyst sind med en god portion jysk lune.
Men han er altså teolog, ikke diakon. Det lægger han selv vægt på. Han er ordineret i 1998, gift med en præst og selv tidligere studenterpræst ansat ved Aarhus Universitet. Ser man dog bort fra profession og CV, er dét, der først og fremmest driver ham, mennesker, særligt de, der har brug for hjælp; de undertrykte og udsatte.
Når man brænder så meget for noget, som Henrik Stubkjær gør, så hænder det dog, at man engageres i kontroverser. Han er ikke bange for at skabe postyr, men det er som regel for at sætte fokus på de nødlidende.
Betonmuren i Roskilde
I 2012 satte Folkekirkens Nødhjælps ungdomsarbejde en otte meter høj betonmur op ved siden af Orange Scene på Roskilde Festivalen.
Muren var en kritik af den sikkerhedsmur, Israel havde opsat på Vestbredden, og Stubkjær og Folkekirkens Nødhjælp høstede i den sammenhæng en anselig mængde kritik for tiltaget. Projektet blev kaldt ”venstreorienteret politisk aktivisme”, og det var nok til at få ham til at fare i tasterne og forsvare motiverne.
Som en nærtstående kilde siger:
”For ham handler det om at tale de svages sag, og de svage er lige nu palæstinenserne. Det er dem, der kræver vores beskyttelse. Under Anden Verdenskrig var det jøderne, og han ville til hver en tid kæmpe jødernes sag, hvis det var dem, der var klemt.”
For generalsekretæren er ganske vist en tålmodig mand. Men hvis man ikke har forstået, hvorfor han gør, som han gør, vil han gøre sit for at høste forståelse. På det punkt er han stædig, men altid på nødhjælpens og de svages vegne, forklarer samme kilde.
Afmatning og de politiske fremtidsperspektiver
Stubkjær ved samtidig, at det hele handler om det lange, sejge træk og at de seneste år ikke kun har været en dans på roser for Nødhjælpen. Indsamlingsresultaterne har stået i stampe, ja nærmest været vigende; en generel tendens i disse år.
Dertil kommer det næppe specielt opmuntrende fremtidsperspektiv i dansk politik i form af en mulig ny regering, som vil skære hårdt i midlerne til u-landene (hvilket Venstre for længst har bekendtgjort).
Og i så fald med et decideret bistandsskeptisk – nogle ville sige bistandsfjendtligt – Dansk Folkeparti til at holde fast i den linje, ligesom i perioden fra 2001 til 2011.
Et parti, hvis Israel-venlige udenrigsordfører, Søren Espersen, flere gange har haft Nødhjælpen i sigtekornet og engang kaldte organisationen for “Det radikale Venstre i pjalter”.
Knaster er der allerede i forhold til SR-regeringens mere erhvervsbetonede udviklingspolitiske linje. Senest med den nye socialdemokratiske “jobskabelsesminister”, Mogens Jensen, på posten som en hidtil uset dobbeltminister for handel og udvikling – se
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/20-03-14/mogens-jensen-vil-give-erhvervslivet-flere-u-lands
Og bedre blev det næppe heller af, at hans gamle internationale chef i “huset”, Christian Friis Bach (R), valgte at trække sig som udviklingsminister i november på grund af skandalesagen om klimainstituttet GGGI.
Det skete under bombastiske – nogle vil sige nærmest teatralsk iscenesatte – omstændigheder efter overvejelser i en sen nattetime på et hotelværelse i Gaza ovenpå et telefonopkald fra ministeriet.
Han besluttede at afbryde et længe planlagt og møjsommeligt tilrettelagt ministerbesøg i Mellemøsten med timers varsel og flyve hjem i stedet for at gennemføre besøget og derpå meddele sin beslutning.
Det har man ikke glemt i Danida.
Det ene i Viborg, det andet i København
Grundpillerne i Stubkjærs liv er det kristne livssyn og hans idealisme.
Dem har han haft rig mulighed for at handle udfra i Folkekirkens Nødhjælp. Og gøre det “så konsekvent, at han lige nu næppe kan forestille sig noget mere meningsfuldt sted at bekæmpe verdens fattigdom og undertrykkelse”, som U-landsnyt.dk skrev i fødselsdagsportrættet, da han blev 50.
Platformen for det kristne livssyn vil være oplagt i Viborg, men platformen for idealismen findes nok ikke bedre end i den over 90-årige organisation i Københavns centrum – eller de andre platforme i u-landsvirket, herunder medlemsskabet af Udviklingspolitisk Råd.
Hvis han vælges til efteråret, får han – igen – nok at se til. Viborg stift dækker det nordvestlige Jylland og har:
* 278 sogne
* 288 kirker
* 237 menighedsråd
* 11 provster og
* 195 præster
Til gengæld kommer hjemstavnen og sommerhuset på Djursland tættere på.
Henrik Stubkjær stammer fra Brædstrup i Midtjylland og er gift med pastor Karen Neergaard Stubkjær, der er præst i Haslev på Midtsjælland, hvor parret bor. De har været gift i 27 år og har sammen fire børn.
Og lige til sidst. Han har hele tiden vedligeholdt kontakten til Folkekirken og dens forsamlinger og flere gange stået på prædikestolen – også i den domkirke han nærmest har udsigt til over Vor Frue Plads og trafiktravle Nørregade.
Man kan se vor omtale af ham, da han blev 50 på årets sidste dag i 2011, og om mandsdominansen i u-landsmiljøets forreste geled på
http://www.u-landsnyt.dk/navnenyt/maerkedage/henrik-stubkjaer-blir-50
Og Nødhjælpens fødselsdagsomtale af ham med overskriften “På to hjul for de fattige” på
http://www.noedhjaelp.dk/nyheder/seneste-nyt/paa-to-hjul-for-verdens-fattigste
