Styrker arbejdet med unge græsrødder

Forfatter billede

Peter Tholstrup er fra 1. januar 2011 ansat i en nyoprettet stilling som programkoordinator hos Plan Danmark.

Ansættelsen skal styrke Plan Danmarks arbejde med unge græsrødder i afrikanske storbyer, der støtter det frivillige sociale arbejde med de mest udsatte børn og unge.

Med henblik på at sikre ungdoms-gruppers deltagelse i lokale beslutningsprocesser skal 37-årige Peter Tholstrup videreudvikle arbejdet med partnerskaber og kapacitetsopbygning i Plans programlande, samt stå for Plan Danmarks programarbejde i Zimbabwes hovedstad, Harare.

De seneste 6 år har Peter Tholstrup været udstationeret i Sydsudan og Uganda for Mellemfolkeligt Samvirke (MS), hvor han har arbejdet med civilsamfundsorganisationer og lokaldemokrati.

Tidligere har han bl.a. været sekretariatsleder for Operation Dagsværk og leder af MS’ arbejde med frivillige ungdomsorganisationer på Balkan.