Folkekirkens Nødhjælp sender ekspert i sult og fødevaresikkerhed, Mikael Bjerrum, til det sydlige Etiopien.
Mikael Bjerrum skal bl.a. besøge lejrene i Dollo Ado, der har oplevet en lige så stor tilstrømning af flygtninge som lejren i Dadaab i nabolandet Kenya.
Mikael Bjerrum har 25 års erfaring med internationalt samarbejde. Han har været direktør for den nordiske afdeling af FNs fødevareprogram (WFP). Og så har han boet og arbejdet i Afrika, bl.a. i Uganda, Sudan, Etiopien og Kenya.
Nu skal Mikael Bjerrum bruge sin store viden om fødevaresikkerhed til at få mest muligt ud af støtten fra Folkekirkens Nødhjælp:
– Det gælder om at finde en balance mellem akut nødhjælp og langsigtet udvikling. De nødlidende mennesker og dyr skal have vand, mad og medicin med det samme. Men vi skal også ruste folk til at hjælpe sig selv i fremtidige kriser, siger han.
Læs mere om Bjerrum på
http://www.u-landsnyt.dk/blog/124/sent-lidt-og-darligt-om-den-manglende-bistand-til