Det er nu officielt slået fast, at det er en menneskeret at have et sundt miljø at leve i, og leve af.
Konklusionen kan læses i en rapport udarbejdet af professor John Knox, FN’s ekspert i miljø og menneskerettigheder.
I 2016 lancerede Knox et projekt om sammenhængen mellem biodiversitet og menneskerettigheder, der nu er kulmineret i en fremlæggelse ved FN’s menneskerettighedsråd (UNHRC) marts 2017.
Ingen biodiversitet, ingen menneskerettigheder
Rapporten forklarer bl.a., at menneskerettigheder, inklusiv retten til at leve, sundhed, mad og vand, afhænger af ressourcerne fra økosystemer, at leveringen af naturressourcerne afhænger af sunde og bæredygtige økosystemer, og at sunde økosystemer er afhængige af biodiversitet.
Opretholdelse af menneskerettigheder er helt afhængig af den naturlige forekomne variation af dyr og planter, degradering og tab af biodiversitet underminerer muligheden for, at mennesker kan gøre krav på deres ret til et godt liv.
Ligeledes understreger rapporten de forpligtelser, stater har til at beskytte natur og naturlig variation, ikke mindst det særlige hensyn de har overfor oprindelige folk og lokalsamfund, der er fuldstændig afhængige af naturressourcer for at opretholde deres kulturelle og materielle behov.
IUCN byder rapporten velkommen
De bliver sjældent sat i samme kontekst: Biodiversitet og menneskerettigheder. Men det giver fuldstændig mening at sammenstille de to, da de er tæt forbundne.
Den internationale union for naturbevarelse (IUCN), er en af de organisationer, der i en lang årrække har arbejdet på at demonstrere sammenhængen mellem biodiversitet og menneskerettigheder.
I 1994 publicerede IUCN Caring for the Earth: A strategy for sustainable living, der erklærede, at “vi har retten til at drage nytte af naturen, men det vil ikke blive muligt, medmindre vi passer på de systemer, der er rige på ressourcerne”.
Inger Andersen, den danske direktør for IUCN, talte også ved mødet i UNHRC sidste uge:
“Mennesker har ret til at drage nytte af naturen som levebrød og for givende, værdige liv. Det inkluderer, for eksempel, alles ret til mad, for både nuværende og fremtidige generationer, retten til vand, retten til bolig, retten til sundhed og mange andre sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder. Alle aspekterne er afhængige af velfungerende økosystemer og biodiversitet,” sagde hun.
Bedre beskyttelse af miljøaktivister
Anerkendelse af sammenhængen mellem menneskerettigheder og biodiversitet er også med til at promovere en fælles indsats for naturbevarelse, menneskerettigheder og samfundsudvikling for at nå målene for bæredygtig udvikling.
I kampen for naturbeskyttelse bliver miljøaktivister ofte udsat for trusler og forfølgelse, og i værste fald risikerer de at miste livet. Antallet af drab på miljøaktivister er stigende, og i 2015 alene blev der begået 185 drab på miljøforkæmpere.
Rapporten opfordrer også verdens nationer til at anerkende fortalere for biodiversitet, som værende fortalere for menneskerettigheder.
Læs også: Endnu en miljøaktivist myrdet i Honduras
