Om Sundhedsnetværket
Sundhedsnetværket består af danske civilsamfundsorganisationer, der arbejder med sundhed i udviklingsarbejde og udviklingslande.
For kontakt: Ida Klockmann, Sex & Samfund, [email protected]
Sundhedsnetværket – bestående af danske organisationer, der arbejder med sundhed i udvikling – er begejstret for store dele Danmarks nye udviklingspolitiske og humanitære strategi, hvor de 17 verdensmål sættes i spil.
Verdensmål nr. 3 handler om sundhed, og sundhedsmålet prioriteres i to ud af tre kategorier af danske prioritetslande, som er henholdsvis de fattige, stabile lande og transitions- og vækstøkonomier. På nuværende tidspunkt er der dog kun sundhedsprogrammer i Kenya, Tanzania og Myanmar.
Danmark bør derfor styrke sit bilaterale sundhedsengagement ved implementeringen af den nye strategi.
Seksuel og reproduktiv sundhed som særlig dansk prioritet
Strategien prioriterer seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder inklusiv hiv/aids højt. Disse sundhedsområder afspejler danske kerneværdier såsom ligestilling og menneskerettigheder, og der er stærkt behov for, at netop lande som Danmark, og andre progressive kræfter bl.a. i resten af Norden udfordrer de konservative og dogmatiske kræfter rundt om i verden, som indædt kæmper imod dem.
Donald Trump har netop genindført den såkaldte Global Gag Rule, som mindsker adgang til abort og en lang række andre seksuelle og reproduktive sundhedsydelser for verdens kvinder. Det er et tydeligt eksempel på, hvad denne modstand handler om, og hvilken konkret betydning den har.
Sundhed er afgørende for bæredygtig udvikling
Ifølge strategien hænger de 17 verdensmål uløseligt sammen. Det er en enormt vigtig og principiel anerkendelse, som lægger an til et stort potentiale for alverdens indsatser og projekter – særligt inden for sundhed.
For eksempel vil en sund skoleklasse have bedre forudsætninger for at opnå et godt uddannelsesniveau (Mål 4), ligesom sunde og raske piger og kvinder vil have lettere ved at bryde patriarkalske samfundsstrukturer og opnå ligestilling (Mål 5).
På samme måde har naturkatastrofer forårsaget af klimaforandringer (Mål 13) en stor indflydelse på sundhedstilstanden i det område, hvor katastroferne rammer, fordi en oversvømmelse som bekendt ikke går uden om hospitalerne, apotekerne og de veje, hvor ambulancerne skal køre, for at sikre behandling og transport af patienter.
Sundhedsmålet nævnes i strategien i forbindelse med unge, befolkningsdynamikker, bæredygtig vækst, demokrati og ligestilling. Samtidig lægges der op til et samarbejde mellem danske private aktører, myndigheder og civilsamfund, og netop sundhed nævnes som en af Danmarks absolutte styrker inden for myndighedssamarbejde og forskning. Dette vigtige samarbejde ser vi frem til at blive en endnu større del af fremover. Strategien skaber hermed også basis for udvikling af projekter, som går på tværs af sektorer og som baserer sig på samarbejde mellem forskellige aktører.
Alt i alt er der derfor god grund til optimisme i forhold til sundhed i den nye udviklingspolitiske og humanitære strategi, men der skal prioriteres og findes øget finansiering, før strategiens potentiale bliver indfriet.
