Svar ønskes om datajob i Indien

Redaktionen

Dansk Metal afkræver nu branchefællesskabet ITEK under Dansk Industri med direktør Tom Togsverd i spidsen svar på, hvilke spidskompetencer virksomhederne mangler herhjemme, og som får dem til at flytte programmeringstunge arbejdsopgaver til f.eks. Indien, skriver Berlingske Tidende mandag.

Ifølge forbundssekretær Per Påskesen har Dansk Metal en del ledige datafagteknikere med en 5-årig IT-uddannelse bag sig. Påskesen efterlyser en nærmere forklaring på, hvilke spidskompetencer, der måtte mangle, idet de i givet fald vil blive indarbejdet i erhvervsuddannelserne og efteruddannelse for allerede uddannede.