Svensk procentmål fortsat uklart – og bistandsudspil fra Kristdemokraterna

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Det er stadig uklart, om omfanget af Sveriges udviklingsbistand kommer op på 1 procent af bruttonationalindkomsten, BNI, i 2006.

Det er udgangen på de seneste budgetforhandlinger mellem den socialdemokratiske regering og dens støttepartier, Vänstern og Miljöpartiet. Diskussionen er udskudt til foråret, hvor begge støttepartier siger, at bistanden vil “være et af de vigtigste spørgsmål” ved tovtrækkerierne om næste budget – dét for 2005. – Ambitionen er, at enprocent-målet skal føres ud i livet, siger Siv Holma, en af Vänsterpartiets forhandlere.

Ifølge Sida-avisen “OmVärlden”s hjemmeside kunne forligspartierne ikke enes om, hvor store udgifterne til udviklingsbistanden skulle være i 2004, 2005 og 2006 og udsatte derfor en afgørelse af spørgsmålet til næste budgetrunde i foråret.

Én ting nåede man dog til enighed om. Forudsætningen for, at bistanden når den ene procent i 2006 blev ændret fra den mere generelle formulering “såfremt økonomien tillader” til den mere specifikke “til det finansielle råderum, som er nødvendigt (er til stede). Formuleringen står i et samlet program for regeringens politik på 121 punkter, hvori målet om den ene procent i 2006 er anført.

Ifølge en af Miljöpartiets forhandlere, Mikaela Valterson, “forsøgte socialdemokraterne at kompromisse om nogle tekster, men det førte kun til yderligere forringelser, så vi valgte, at der i så fald ikke skulle stå noget videre, siger hun til OmVärlden.

Mikaela Valterson lægger til, at “socialdemokraterne var uvillige til at diskutere udgifter for budgetårene 2005 og 2006. De var vældigt koncentrerede på budgetåret 2004 og ville ikke tage mere langsigtede sager op, som rækker hele regeringens mandatperiode”.

Samtidig har midterpartiet Kristdemokraterne, KD, der svarer til Kriusteligt Folkeparti herhjemme, fremlagt forslag om et særligt samordningskancelli, der skal skabe “effektiv styring, koordination og evaluering af Sveriges udviklingspolitik”. Kancelliet skal således hvert år fremlægge en redegørelse for bistandsvirksomheden for Riksdagen.

Forslaget er en reaktion på regeringens udspil om Sveriges fremtidige internationale udviklingssamarbejde, som KD kritisererer for at være for vagt. KD-medlemmerne i Riksdagens udenrigsudvalg siger, at “regeringsudspillet savner såvel konkret indhold som en tidsplan for dets gennemførelse.”
– Regeringen ønsker, at svensk bistand skal være med over alt hvor der er behov. Tanken er fin, men urealistisk, siger KD-politikerne Rosita Runegrund og Holger Gustafsson.

De og deres parti ønsker antallet af samarbejdslande begrænset til ca. 20, en tanke, som var fremtrædende i en konsulentrapport fra Globkom, der gik forud for regeringsudspillet. KD mener, at en koncentration om færre lande gør bistanden mere effektiv. De øvrige lande skal ikke efterlades udenfor den svenske varme, men bistås gennem specifik teknisk bistand og videnoverførsel og internationalt samarbejde i øvrigt.

Kristdemokraterna vil derudover løfte nogle emner frem i bistandsdebatten, som partiet ikke mener får nok opmærksomhed af regeringen. Et par af dem er Sveriges (ret så omfattende) våbeneksport og verdens energibehov.

2 milliarder mennesker lever med utilstrækkelig adgang til energi og deres behov kan ikke tilgodeses gennem udvikling af de energisystemer, vi råder over i dag, hedder det i KDs forslag.