Syd-Sudan: “Kup-ledere” vil blive anklaget for forræderi

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

I sidste uge underskrev han en våbenhvile på vegne af oppositionen, nu bliver Taban Deng og seks andre “oprørere” i Syd-Sudan stillet for en dommer anklaget for forræderi, skriver BBC – med Syd-Sudans justitsminister som kilde.

JUMA, 29. januar 2014: I alt syv oprørsledere kan forvente at blive anklaget for forræderi efter det påståede kupforsøg, der 15. december sidste år førte til ugers blodige kampe mellem regeringen og oppositionen i Afrikas nyeste stat, Syd-Sudan.

Amnesti

Forud for sidste uges våbenhvile, der blev underskrevet efter forhandlinger i Etiopien, havde regeringen antydet, at den ville give amnesti til de påståede kupmagere.

Nu siger justitsminister Paulino Wanawila, at den tidligere vice-præsident Riek Machar er blandt de anklagede.

Ifølge ministeren vil fire mænd, der allerede er i myndig-hedernes varetægt blive anklaget, sammen med tre, der endnu er på fri fod – heriblandt den tidligere vice-præsident og formodede kupleder.

Fjendskab

Riek Machar har afvist at stå bag et kupforsøg mod den siddende præsident Salva Kiir.

“If someone violates the law you don’t go and torture that person, you prosecute that person according to the law,” forklarede justitsministeren ifølge BBC.

Udmeldingen fra justitsministeren understreger fjendskabet mellem Salva Kiirs regering og oppositionen.

Mens Riek Machar undslap, blev andre ledende oppositionsfolk tilbageholdt i de første dages kaos efter det påståede kup-forsøg i december.

Frygt for ny vold

Opositionen havde gjort deres løsladelse til en betingelse for underskrivelsen af våbenhvilen i sidste uge. Ifølge BBC frygter flere udenlandske journalister i landet derfor nu, at volden optrappes igen.

Begge sider siger, at de står ved våbenhvilen. Men der er stadig væbnede kampe i nogle områder, og FN har beskrevet situationen i verdens yngste land som ‘skrøbelig’.

10.000 dræbte

Mindst 10.000 mennesker er blevet dræbt i de seneste ugers konflikt, og flere end 500.000 er flygtet. Heraf har godt 75.000 søgt beskyttelse i FN’s lejre.

Oppositionen har tidligere på ugen sagt, at kampene kun er taget til, efter at våbenhvilen blev underskrevet torsdag i sidste uge.