I sidste uge underskrev Sydafrikas præsident Cyril Ramaphosa en historisk lov, som tidligere på året blev stemt igennem landets parlament.
Den såkaldte National Minimum Wage Act fastsætter en universel mindsteløn på 20 rand (svarende til cirka 10 kroner).
Sydafrika er næsten et kvart århundrede efter Apartheids afslutning et af verdens mest ulige lande. Ifølge Verdensbanken står de fattigste 20 procent for blot tre procent af forbruget, mens de rigeste 20 procent står for 65 procent af det totale forbrug. Landet har en arbejdsløshed på over 26 procent.
Den nye mindsteløn har delt vandene i Sydafrika og landets fagbevægelse er dybt splittet i holdningen til den.
Den største faglige landsorganisation, Cosatu, støtter loven og hæfter sig ved, at 6,4 millioner sydafrikanere, der i dag tjener under mindstelønnen, vil få en højere indkomst.
“Det svarer til 47 procent af arbejderne. Fremgangen vil direkte komme halvdelen af befolkningen til gode,” siger Matthew Parks, Cosatus parlamentariske koordinator, ifølge CNBC.
Mellem 2008 og 2017 steg reallønnen i gennemsnit med 2,4 procent i Sydafrika.
Men modstandere af den nye mindsteløn frygter derimod, at loven yderligere vil presse landets høje ledighed i vejret og at mange arbejdsgivere vil få svært ved at leve op til den nye timeløn.
Sydafrikas præsident Cyril Ramaphosa kalder den vedtagne mindsteløn en stor sejr, men erkender, at der er langt endnu, før sydafrikanerne er sikret en løn, de kan leve af.
“Vi har skabt vigtige fremskridt for de arbejdende fattige. Nogle mener, at en mindsteløn på 20 rand (10,19 kr.) ikke er en leve-løn. De har ret. Andre påpeger, at mindstelønnen ikke vil sætte en stopper for ulighed i indkomst. De har også ret,” siger præsidenten ifølge sydafrikanske medier.
Tidligere har mindstelønninger i Sydafrika varieret kraftigt fra branche til branche og været besluttet gennem overenskomstforhandlinger eller af regeringen.
Det er endnu ikke blevet meddelt, hvornår den nye universelle mindsteløn i Sydafrika træder i kraft.
