Landmænd, der siger, at den nye mindsteløn vil betyde færre jobs kan risikere at miste deres jord, sagde fagforenings-bossen i Western Cape, Tony Ehrenreich, i går ifølge Cape Times. Han reagerede på advarsler fra Agri-SA og Agri Western Cape om, at der ikke er penge til den ny løn.
IIfølge landmændenes organisationer vil den netop indførte mindsteløn til landarbejdere føre til ”omstrukturering”, inklusive mekanisering og dermed betyde mindre efterspørgsel efter ufaglærte arbejdere,mest daglejere.
Den sydafrikanske beskæftigelsesminister Mildred Oliphant meddelte mandag, at mindstelønnen for en ufaglært landarbejder nu er 105 rand ( ca.12 US dollar) om dagen. Meget mindre end landarbejderne havde ventet og fagbevægelsen Cosatu havde forlangt.
Ifølge Agri Western Capes chef, Carl Opperman, betyder de øgede lønudgifter imidlertid, at mange farmere vil skille sig af med overflødige arbejdere.
Han siger ifølge avisen: “We will have much more high-productive labour, much more skilled labour. So we will not accommodate a lot of the unskilled labour on the farm any more, and that will be moved back to the government and we will see how they can handle it,” .
Det nuværende minimum er 69 R om dagen (ca. 8 US dollars) og stigningen på de 36 R vil træde i kraft den 1. marts og vil blive fulgt at flere stigninger i forhold til stigninger på forbrugsvarer.
Selvom stigningen er mindre end det minimum på 150 R (ca. 17 US dollar), som arbejdere krævede sidste år, er den måske højere end landmændene kan klare.
En regeringskommission nedsat for at undersøge beskæftgelsesbetingelserne i landet op til beslutningen om at hæve mindstelønnen, konkluderer, at en lønstigning til mere end 104, 98 R om dagen vil betyde at mange landbrug ikke vllle kunne løbe rundt og mange landmænd ikke kunne betale deres gæld.
Og den siger videre, at det virkelige problem er, at selv med en mindsteløn på 150 R, som landmændene ikke synes at kunne betale , så vil de fleste arbejderfamilier end ikke kunne klare sig for den.
Oliphant er klar over, at den nye mindsteløn kan betyde, at nogle mister deres job, og hun har desuden sagt, at landmænd kan søge om undtagelse for at betale den nye løn, hvis de kan bevise, at de ikke har råd til at regulere lønnen.
Der er blandede reaktioner fra landarbejderne på mindstelønnen. Nogle ser den som en lille sejr og vil forsætte med at kæmpe for mere. Andre synes indstillet på at genoptage deres hidtidige strejker for højere løn.
Læs mere:
http://www.iol.co.za/capetimes/wage-deal-riles-farmers-1.1464408#.UREnfh38IbA
Se også: http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/04-02-13/sydafrikas-fattige-landarbejdere-skal-have-mere-i