Af Lis Garval, U-landsnyt.dk
“Vi skal ikke have regeringsmagten i 20 år. Vi be’r bare om fem. Hvis vi ikke leverer, så fyr os”. Julius Malema, den rabiate leder af Economic Freedom Fighters, EFF, sendte søndag en sidste kraftig appel til de sydafrikanske vælgere om at give ham og hans parti magt.
Og de flere end 30.000 tilhørere på stadion i Pretoria kvitterede begejstret ifølge sydafrikanske aviser.
Malema erklærede, at hans parti aldrig vil stjæle fra regeringens pengekasse, men tværtimod hjælpe de fattige, at der er masser af penge i Sydafrika, men at landets ledere ikke bruger dem rigtigt og at hans ministre skal købe deres egne biler og huse, da de jo får en god løn.
”Den tid, da politikere bliver behandlet som kongelige er forbi”, sluttede han ifølge The Citizen
Julius Malema får ikke regerings-magten i Sydafrika. I hvert fald ikke ved onsdagens valg (07.05). Hans parti spås omkring 5-6 procent af pladserne i parlamentet.
Men hans betydning skal ikke undervurderes.
Ifølge en medieundersøgelse offentliggjort tirsdag i Sydafrika, var det Malema, der i søndags fik ikke færre end 42 procent af al mediedækning af partiledere, mens det regerende ANC’s Jacob Zuma og DAs (the Democratic Alliance) Helen Zille hver måtte nøjes med 28 pct..
Selv om de mange procent til Malema formentlig skyldes, at han er den eneste virkelig landskendte leder i sit parti, mens Zuma og Zille må dele rampelyset med kolleger, så er han en skikkelse, der kan få betydelig indflydelse på sydafrikansk politik.
For mange i Sydafrika en ødelæggende indflydelse.
Et svækket ANC
ANC vinder valget, det er der ikke tvivl om, selv om partiet er svækket af omfattende anklager om korruption og en upopulær partileder og præsident i forsvarsposition.
Oppositionen er nok solid, men lille og splittet og kun i Cape -provinsen har DA kunnet udfordre ANC og få magten.
Nelson Mandela, Sydafrikas ikon og første sorte præsident, skal have sagt, at ANC vil have magten til omkring 2025, og det kan meget vel holde stik. Men ANC har en lang historie med at sætte sine ledere på porten, og det ved Julius Malema alt om.
Som leder af ANC’s ungdomsafdeling var han med til at bringe præsident Zuma til magten – og altså generere Mbekis fald. I dag er han smidt ud af ANC og en af Zumas skarpeste kritikere.
Kontroversiel skikkelse
Julius Malema, der altid optræder som ”revolutionær” leder med rød EFF-baret, er kun 33 år, men kendt af alle i Sydafrika. Han været aktiv i politik siden han var ni, da han meldte sig ind i ANC.
Han blev regional leder af ANC’s ungdomsafdeling – ANC Youth League – i en alder af 14 og national leder af Congress of South African Students (COSAS) i 2001.
Sideløbende havde han vist sig som en effektiv forretningsmand og tjent mange penge, men det var da han blev leder af ANC’s nationale ungdomsafdeling i 2008, at han begyndte at optræde på den nationale politiske scene.
Han førte ihærdig kampagne for Zuma og medvirkede til at sikre hans valg i 2009, men efterfølgende anklagede han Zuma for at svigte de fattige, og i 2011 blev han smidt ud af partiet, angiveligt for at have skabt intern splid.
Han var ikke sen til at udnytte minestrejken i Marikana og politiets brutale nedskydning af 34 arbejdere til at profilere sig på, og i 2013 dannede han sit parti Economic Freedom Fighters.
Han har ikke kun lagt sig ud med sine egne bosser, men også store grupper i det sydafrikanske samfund som kvindegrupper og hvide jordejere.
Han blev dømt for had-taler i både 2010 og 2011, og i september skal han for retten anklaget for korruption og hvidvaskning af penge.
Og så er han bankerot, fordi han ikke har kunnet betale en massiv skattegæld. Hans salg af to huse har ikke hidtil kunnet dække gælden.
Farlig, ødelæggende, karismatisk
Hans tilhængere lægger åbenlyst ikke vægt på anklagerne, som Malema i øvrigt afviser som bagvaskelse. For dem er han manden, der nådesløst – og karismatisk – peger på alt det, der er gået galt siden man opnåede demokrati for 20 år siden.
Han er en inspirerende taler, og de ser ham som den virkelige arvtager af ANC.
Andre frygter ham som en larmende demagog, en Robert Mugabe i svøb, hvis økonomiske ideer vil ødelægge den sydafrikanske økonomi, og hvis retorik er bedst til for at skabe overskrifter.
Der er også dem, der ser ham som en relativt ufarlig, overambitiøs politiker, pustet op af pressen.
Da jeg var i Sydafrika i slutningen af februar var Malema et diskussionsemne, og selv om meningerne var delte, syntes der en vis enighed om, at Malema er kommet for at blive.
Flere pegede på, at han er dømt ude tidligere, men kommet tilbage. Selv har han sammenlignet sig med en kat, der har ni liv.
Mange løfter
Et af hans gode våben er, at han kan tale dunder og samtidig underholde og så komme med løfter.
Da han i forbindelse med valget talte – i en hel time og uden manus – gjorde han nar af præsident Zuma for at have brugt skatteydernes millioner på at udbygge sit private hjem.
Og sagde, at Mandela ville rotere i sin grav, hvis han kunne se, hvad ANC har udviklet sig til og hvordan en korrupt, lille elite lever højt på et marginaliseret sort flertal.
Hans løfter, som han gentager gang på gang, er af skaffe vand og toiletter til alle, fordoble den sociale bistand, som omkring 16 millioner sydafrikanere er afhængige af, nationalisere minerne og beslaglægge jord ejet af hvide og give den til de fattige sorte.
Hans hovedbudskab er, at uden økonomisk frihed ingen virkelig politisk frihed.
Han er manden på barrikaderne – eller måske rettere bag en stribe af protester. Folk der kræver flere og bedre sociale ydelser som vand, boliger og skoler, er næsten daglige foreteelser.
Resultater
Præsident Zuma dokumenterede i sin tale til nationen i slutningen af februar, at ”ANC har leveret på alle områder”.
Han fremhævede, at der er sket økonomisk fremskridt i de 20 år, partiet har haft magten: Folk, der har adgang til vand er steget fra 10 procent i 1994 til 92 pct. nu, boliger med toilet er steget fra 50 pct. i 2001 til 57 pct., boliger med elektricitet er vokset i antal fra 58 pct. i 1996 til 85 pct. i dag
Det har været hans grundtema i valgkampen: ANC har leveret. Men da Zuma også talte om jobs, var han på tynd is. Arbejdsløshed er ANC’s Archilles hæl.
Det officielle ledighedstal er 24 pct., og det er ikke mindst de unge, der ikke har arbejde: De fattige, unge sorte som Malema bejler til, og som han ikke har været sen til at udnytte.
Under valgkampen kaldte Malema præsident Zuma for en dumrian – ”domkop” – og undskyldte, at han havde været med til at bringe ham til magten.
Nkandla
Under valgkampen har et af de dominerende emner været Nkandla – præsident Zumas bolig i KwaZulu-Natal.
Han forsvarede så sent som søndag igen, at boligen er blevet ombygget og ”sikret” for mange millioner skattekroner.
En af hans koner blev voldtaget i 1998, da kriminelle brød ind i huset, forklarede han, og derfor var det rimeligt med sikringen. Den nybyggede svømmepøl omtalte han ikke.
Nkandla-sagen har i valgkampen medvirket til at skygge for de resultater ANC har opnået, cementeret opfattelsen af et korrupt styre og givet ammunition til oppositionen, blandt andre Malema, commander-in-chief for de Økonomiske Frihedskæmpere.
Hvordan han vil bruge sine tropper i parlamentet kan man kun gætte på. Men sikkert er det, at det ikke kommer til at gå lydløst for sig, og ANC frygter med rette, at han kan tvinge regeringspartiet længere mod venstre.
Mere om Malema på
http://en.wikipedia.org/wiki/Julius_Malema
