Ministerråd, dr.phil. Michael Vinding, København, fylder 60 tirsdag den 30. marts 2010.
Fødselaren har aflyst festligholdelse på dagen af gode grunde, idet han mandag blev opereret på Rigshospi-talet efter at være fløjet hjem fra Kaukasus, hvor han er observatør i det krigshærgede område mellem Georgien og Sydossetien.
Men den engagerede Michael Vinding håber allerede at være tilbage i Gori i Georgien om en måneds tid. For pligtfølelse og engagement er nogle af de tillægsord, der kan hæftes på ham.
Som ung etnografi-studerende drog han til Nepal i 1970 og forelskede sig her i en pige fra tanang-stammen, som han er gift med den dag i dag. Han erhvervede sin magistergrad i etnografi (mag.scient.) i 1975, hvorefter det blev til flere års forskningsophold i Himalaya-landet. Senere fik han ansættelse hos først FNs Udviklingsprogram (UNDP) og siden FNs Arbejdsorganisation (ILO) i Kathmandu i samlet 5 år (1981-86).
Fra 1988 gik vejen ind i diplomatiet via Danida, hvor han i 1990 blev bistandsråd på ambassaden i Bangladesh. Efter et hjemmeophold kom han i 1997 atter til Sydasien, da han blev ambassaderåd i New Delhi, dog med den vigtige tilføjelse, at han var udposteret i Bhutan som leder af det danske repræsentationskontor i det lille Himalaya-kongedømmes hovedstad, Thimphu.
Har står noget af den bedste danske bistand i Sydasien og Vinding selv var med sin etnografiske fortid og vindende væsen heller ikke den, der lod omgivelserne upåvirket. Han kom straks på god fod med lav og høj – og med kongen og hans 4 dronninger.
Vinding blev herfra i 2002 hentet til at være Danmarks første mand i Kabul, hvor han blev fast chef for den danske styringsenhed (reelt ambassaden) i det borgerkrigshærgede Afghanistan. Vel tilbage i København kaldte så senere jobbet i Georgien.
Ind imellem det altsammen nåede han i 1998 at blive dr.phil. på en doktordisputats, som var Aarhus Universitets første i etnografi og handlede om en bjergstamme i hans elskede Nepal.
