Sydfrugter til Helsingborg

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Strømmen af sydfrugter til Julen i Skandinavien er i fuld gang, og det er med havnen i Helsingborg i Skåne som centrum, skriver Dagbladet Børsen onsdag.

Første juletegn var ankomsten af køleskibet “Antigua” lastet med clementiner fra Marokko. Det var første skib i den oversøiske frugtsæson, der for clementiner løber fra november ind i januar. Herefter er det sæson for appelsiner frem til maj. Fra begyndelsen af marts kommer så æbler, pærer og druer fra Sydamerika og Sydafrika, direkte med skib til Helsingborg.

Fra Helsingborg havn distribueres frugten videre til hele Skandinavien. På årsbasis anløber ca. 30 konventionelle køleskibe frugtterminalen i Helsingborg. Herudover ankommer der et stort antal containerskib med frisk frugt.

Helsingborg Hamn AB er Skandinaviens største havn for import af frisk frugt på køl og i kontrolleret temperatur, skriver Børsen.