Sydsudans præsident Salva Kiir har udpeget lederen af oppositionsstyrkerne Riek Machar til vicepræsident og de to parter har indgået en aftale om, at fordele ministerposterne i regeringen mellem sig. Dermed kommer den nye regering til at ligne den, der gik i opløsning i december 2013, da der udbrød borgerkrig. Machar var vicepræsident til juli 2013.
Landet blev uafhængigt i 2011 efter årtiers væbnet løsrivelseskamp mod styret i Sudan. I denne kamp var Kiir og Machar allierede og løsrivelsesbevægelsen SPLM, som de begge tilhører, satte sig på magten.
Deres indbyrdes rivalisering skabte politisk uro gennem længere tid og da præsident Kiir i december 2013 beskyldte Machar og en række andre personer for at planlægge et kup brød samarbejdet endeligt sammen.
Riek Machar gik i skjul og trak sine tilhængere blandt landets væbnede styrker med sig ud i bushen.
Konflikten fik hurtigt en etnisk dimension, hvor medlemmer af befolkningsgruppen dinkaerne, som præsident Kiir tilhører og nuerne, som Riek Machar tilhører, angreb hinanden. Man kan dog ikke tale om en rent etnisk konflikt, for begge ledere har støtter i de to befolkningsgrupper samt andre af landets befolkningsgrupper.
Konflikten har kostet titusinder af liv – muligvis helt op mod 100.000 mennesker – og drevet flere end to millioner på flugt.
Begge parter er blevet beskyldt for grove overgreb og i juli 2015 anklagede Amnesty International regeringesstyrkerne for krigsforbrydelser.
Læs også: Rapport: Bestialske overgreb fra militæret i Sydsudan (23.07.2015)
Til BBC siger Riek Machar, der angiveligt ikke opholder sig i landet, at han er klar til at vende tilbage inden for tre uger, hvis de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger er på plads.
Trusler om sanktioner
Udover at være verdens yngste land er Sydsudan også et af de mindst udviklede. De mange års krig mod regeringen i Khartoum umuliggjorde både økonomisk og social udvikling og manglen på udvikling var i forvejen en af årsagerne til løsrivelsestrangen.
Parterne indgik en fredsaftale i august 2015 efter pres fra omverdenen – herunder bl.a. trusler om sanktioner. Der har været mange brud på fredsaftalen siden da.
Fn har haft en stor mission i landet siden uafhængigheden – UNMISS, hedder den. Fra begyndelsen var missionens mandat at støtte opbygningen af den nye stat og hjælpe med sikkerhedsopgaver. Men da borgerkrigen brød ud ændrede opgaverne sig nu skulle soldaterne pludseligt til at være fredsbevarende, hvilket har været en svær omstilling.
Det er den danske diplomat Ellen Margrethe Løj, der er leder af UNMISS. Hun er der med den højst placerede dansker i en FN-mission. Længere vestpå, i Mali, er den danske generalmajor Michael Lollesgaard leder, force commander, af den militære del af FN-missionen MINUSMA.
