Kirsten Stallknechts indsats for sygeplejersker og for sygeplejen i Danmark har naturligt præget nekrologerne, men man må ikke glemme den betydelige indsats, som hun gennem årene har gjort for såvel det danske som det internationale arbejde mod tortur.
Allerede inden læge Inge Genefke i 1982 startede Rehabiliterings-og Forskningscentret for Torturofre (RCT), støttede Kirsten Stallknecht i 1970’erne det danske pionerarbejde blandt andet for torturofrene fra juntatidens Grækenland.
Hun støttede ligeledes RCT’s bestræbelser på, at viden om tortur og rehabilitering af torturofre blev en integreret del af uddannelsen af sygeplejersker.
Da hun som sygeplejerskernes længst siddende formand gennem næsten 29 år selv besluttede at gå af ved udløbet af sin syvende valgperiode i 1996, kastede hun sig i stedet mere aktivt ind i arbejdet mod tortur.
1996-2006 var hun medlem af RCT’s bestyrelse og 1997-2003 tillige af bestyrelsen for Det Internationale Rehabiliteringsråd for Torturofre (IRCT), hvor hun medvirkede til at afklare arbejdsdelingen mellem de to organisationer.
Da RCT i 2000 akut manglede en sundhedsfaglig direktør, trådte Kirsten Stallknecht
Hun brugte sine mange internationale kontakter og foreslog nordmanden Jo Asvall, som netop var gået på pension efter 15 år som leder af WHO’s europæiske regionalorganisation, som ny direktør for RCT i 2001.
Da RCT med finanslovsforslaget for 2003 havde udsigt til et markant fald i den statslige støtte, bidrog Kirsten Stallknechts mange kontakter, blandt andet i det konservative regeringsparti, til, at det lykkedes at afværge nedskæringerne.
Lone Jacobsen, sygeplejerske, og Tue Magnussen, cand.mag., er tidligere medarbejdere på Rehabiliterings-og Forskningscentret for Torturofre (RCT).
