Syrien: Hjælpearbejdere beskudt i Homs

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

På trods af en våbenhvile-aftale, blev nødhjælps-arbejdere fra FN og Røde Halvmåne beskudt, da de i weekenden begav sig ind i den belejrede syriske by Homs. Alligevel fik de distribueret fødevarer og medicin og evakueret flere hundrede mennesker.

I løbet af weekenden er op mod 600 personer – kvinder, børn og ældre mennesker – blevet evakueret fra byen Homs i Syrien. Samtidig er der blevet bragt forsyninger af fødevarer og medicin ind til de tilbageværende i byen, skriver BBC søndag.

De stridende parter havde indgået en aftale om at holde våbenhvile i byen fra fredag til søndag. Alligevel blev nødhjælpsarbejdere fra FN og Røde Halvmåne beskudt da de var i byen for at distribuere fødevarer og evakuerer civile.

Ifølge BBC blev en chauffør i en af konvojens lastbiler såret.

Ifølge FN er de evakuerede for de flestes vedkommende stærkt afkræftede. Mange fortæller at de ikke har spist brød i fem måneder og har levet af olieven, blade, græs og hvad de ellers har kunne finde.

Det er uvist hvem der stod bag angrebet på nødhjælpsarbejderne. Den syriske regering siger, at det var oprørerne mens oprørerne beskylder regeringsstyrkerne for at stå bag.

FNs vicegeneralsekretær for humanitære anliggende, Valarie Amos, siger i forbindelse med angrebet, at det er en påmindelse om de forhold som den syriske befolkning og hjælpearbejdere i landet lever og arbejder under hver eneste dag.