Taliban beder udenlandske hjælpeorganisationer hjælpe

1280px-flickr_-_the_u
Afghanistan er et af de farligste lande for såvel journalister som NGO'er.
Foto: US Army (arkiv)
Forfatter billede

Selvom behovet for hjælp er enormt i Afghanistan, rækker det internationale samfund og de internationale hjælpeorganisationer ikke ud mod de millioner af afghanere, der bor i Taliban-kontrollerede dele af landet.

Taliban mener desuden, at pressen er med til at danne et ensidigt billede af Afghanistan og opfordrer flere journalister til at komme ud og se, hvordan almindelige afghanere lever.

Den afghanske regering menes at kontrollere lidt over halvdelen af Afghanistan, mens resten af landet er under Talibans kontrol.

Taliban selv skriver i onsdagens meddelelse, at den kontrollerer over halvdelen af Afghanistan.

Mens Taliban inviterer både hjælpeorganisationer og medier til de dele af Afghanistan, den militante gruppe kontrollerer, er der meldinger om et højt antal drab på hjælpearbejdere og journalister i selvsamme områder.

Særligt de internationale hjælpeorganisationer er meget varsomme med at skilte med deres tilstedeværelse, hvis de begiver sig ind i de Taliban-kontrollerede dele af Afghanistan.

blandt andet CARE International i september sidste år, og i februar blev seks Røde Kors-ansatte dræbt.

Sidste år blev 13 journalister dræbt på jobbet i Afghanistan. Dermed ligger Afghanistan nummer to på listen over de farligste lande for journalister, kun overgået af Irak.

Se Talibans udtalelse her