De vestlige styrker står til at forlade Afghanistan senest den 11. september. Imens oplever afghanerne en forstærket Taliban-bevægelse, der har intensiveret sine angreb på regeringskontrollerede storbyer og formået at omringe Afghanistans tredjestørste by, Marzar-e- Sharif. Det har medført, at afghanerne vender Ghani-regeringen ryggen og i stedet ser lokale militsleder som deres sidste udvej.
De seneste måneder har talibanerne formået at vinde kontrollen over flere byer, senest faldt byen Balkh. Balkh er lokaliseret omkring ti kilometer fra Afghanistans tredjestørste by, Marzar-e-Sharif, og få timer efter lykkedes det talibanerne at kæmpe sig igennem en af Marzar-e-Sharifs byporte samt forvolde skade på Ghanis militærposter i byen.
Militserne hyldes
På de sociale medier cirkulerede et billede af talibanernes hvide flag i en af byens rundkørsler. Indbyggerne frygtede, at byen var indtaget, hvilket fik dem til at søge sikkerhed i grænselandet mod Uzbekistan. Men nu, fire dage efter, har Globalnyt været i Marzar-e-sharif, som igen er i hænderne på Ghani-regeringen, men omringet af talibanerne. Både ved ankomsten til byens lufthavn og på en tur igennem Marzar-e-Sharifs kebab-duftende gader hænger der flere billeder af lokale militsledere, men kun et enkelt af præsident Ghani.
Årsagen er, at befolkningen og de afghanske medier giver militsleder som Ghulam Abbas Ibrahim Zada æren for at presse talibanerne ud af Marzar-e- Sharif og igen vogte byens skrøbelige porte.
Globalnt møder militsen ved fronten.
Foto: Privat
Globalnyt møder parlamentarikeren og militslederen Ghulam Abbas Ibrahim Zada, kendt som Abbas Dollar, ved Zargaran, den nuværende frontlinje 10-15 kilometer nord for Marzar -e-Sharif.
”De seneste dage har disse områder været kontrolleret af talibanerne. Jeg kom her for at støtte befolkningen og de unge afghanere i at forsvare deres by. Regeringssoldaterne var ved at stikke af og give talibanerne muligheden for at nå ind til byens midte. Marzar-e-Sharif og afghanernes frihed er endnu ikke sikret, byen er stadigvæk i fare for at falde,” udtaler Zada.
Han er omgivet af få regeringssoldater, mens et stor antal lokale bønder stolt tilkendegiver, at de har meldt sig under hans faner og erstattet deres bondeliv med et liv med en AK47 på skulderen, en smøg i mundvigen og elefanthue.
Militslederen Zada har opnået heltestatus i byen og blandt indbyggerne. I byens bibliotekslokaler fejrede lokale politiske ledere samt civilorganisationer ham. Indbyggerne opfatter Zada som mere ansvarsbevist end amerikanerne og den afghanske regering tilsammen:
”Jeg kom for at vise min fulde og legitime opbakning til Abbas Ibrahim Zada. Vi er blevet svigtet af amerikanerne og den afghanske præsident. Amerikanerne løber fra deres politiske medansvar for landets situation, og den afghanske præsident svigter afghanernes beskyttelsesbehov. Begge parter må indse, at talibanernes fredssnak er varm luft, talibanerne kan ikke materialisere andet end død og ødelæggelse. De må og skal aldrig have indflydelse i landet,” siger den kvindelige politiker Fauziah Hamidi, mens mange kvinder og mænd nikker anerkendende til hendes ord.
Fra bonde til kriger
Få hundrede meter fra byens bibliotek i Mr. Zadas kælder sidder bønder, grøntsagssælgere og landsbybeboere og renser deres nyudleverede AK47’ere. Planen er, at de skal til frontlinjen for at bekæmpe talibanerne rundt om Marzar-e-Sharifs bygrænser:
”Jeg har spændt mit bælte for folket, ni af mine venner er allerede dræbt af talibanerne, de skaber utryghed og ødelæggelse i vores landsbyer. Jeg er kommet for at forsvare min landsby og vores ret til frihed og fred. De seneste tyve år har den afghanske regering og USA kun forstærket talibanernes position på bekostning af os afghanere. USA’s tilbagetrækning er en falliterklæring og efterlader os og Afghanistan i en mere blodig borgerkrig end set hidtil. Jeg er ikke soldat. Jeg var en civil borger, som havde et livslangt ønske om at blive læge, men nu er jeg tvunget til at gribe til våben og forsvare vores ære. Vi skal alle sammen forlade denne jord på et tidspunkt, hellere dø med æren i behold end æreløs,” siger den 22-årige Khairullah Haidari, inden han forsvinder ud i horisonten med 22 andre krigere i bilen uden nogen sikkerhed for at vende tilbage.
Ifølge militslederen Zada er det en påtvunget politisk situation, der handler om Afghanistans overlevelse:
”Vi føler os tvunget til at påtage os rollen som beskyttere af folket og styret. Hvis der kommer sikkerhed og fred i landet, og Ghani-administrationen kan beskytte folket, så vil jeg personligt samle alle de udleverede geværer og aflevere dem til regeringen Men indtil da må vi alle hjælpe og støtte befolkningens ret til at leve i sikkerhed – jeg er ikke imod talibanerne, men jeg er imod stats-uautoriserede talibanere. Hvis talibanerne inderligt er afghanere og vil Afghanistan, så må de se at komme under afghanske faner,” siger Zada kategorisk.
Præsident Ghani har endnu ikke udtalt sig offentligt om den nye situation i landet, men har i stedet valgt at sende sine nærmeste til blandt andet Tyrkiet og Rusland.
Senest fløj vicepræsidenten og Ghani selv direkte fra Kabul til Washington D.C for at diskutere den nye udvikling i landet med Biden-administrationen. Afghanerne forventer, at deres regering vil bede USA om at genoverveje tilbagetrækningsplanen, da de ikke mener, at det er op til USA og talibanerne at blive enige om, hvornår deres soldater skal trækkes ud af Afghanistan:
”Hverken USA eller talibanerne er berettigede til at beslutte, hvornår de skal forlade landet. Ingen af os havde inviteret USA eller talibanerne til landet, men når de nu kom med militærtvang, så vil vi i det mindste selv bestemme, hvornår de må sige tak for te, og hvordan deres involvering skal være i landet fremadrettet,” siger den 24-årige Kathrina Omara.
Ahmad Walid Rashidi er statskundskabsstuderende, grundlægger af og direktør for organisationen Freemovement.
