Tanzanias mange frivillige, eller private om man vil, foreninger og organisationer, de såkaldte NGOer, er stærkt utilfredse med en lov om deres virksomhed, som blev vedtaget i november 2002, og opfordrede onsdag atter regeringen til at ændre den.
De fik opbakning fra lokale rets- og menneskeretsgrupper, som sagde, at mens regeringens Policy-papir om NGOerne i 2001 anerkendte dem som fuldgyldige partnere, har loven fra 2002 ikke skabt et favorabelt klima, som de kan arbejde i. NGOerne finder især loven stærkt restriktiv og kontrollerende, bl.a. anses registrering af nye NGOer for meget vanskelig, ligesom loven blev hastet gennem parlamentet uden at mange NGOer blev hørt først.
Netop de tanzanianske NGOer – Non Governmental Organisations – er vokset voldsomt i tal siden den økonomiske og politiske liberalisering satte ind i begyndelsen af 1990erne i den førhen så kontrollerede socialistiske statsøkonomi. Der menes i dag at være mellem 6.000 og 13.000 NGOer i det store østafrikanske land.
– Der mange huller i loven, og vi så meget gerne, at regeringen ændrer den, så NGOerne kan opererere mere frit, siger programofficer Nestor Mabwe i “Tanzanian Association of NGOs”.
Flere NGOer peger på, at der er stor mistillid mellem regeringen og “det frivillige Tanzania”. Mange politikere mener, at NGOerne bare fungerer som pengemaskiner for deres “ejere” og behandler dem derefter.
Dette afviser regeringens direktør for NGO-kontakt, Marcel Katemba: – Vi ønsker ikke at kontrollere dem, og vi vil heller ikke blande os i, hvordan de driver deres arbejde. Vi ønsker blot, at de er åbne og gennemskuelige i alt, hvad de foretager sig.
Talrige tanzanianske NGOer fungerer som samarbejdspartnere i danske bistandsprojekter og -programmer.