Danmark skal have en ny strategi for, hvordan vi som land skal engagere os med landene og befolkningerne i Afrika, har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) fortalt os. Afrikaplanen, som den kaldes, ventes at være klar i august.
Talen om en ’Afrikaplan’ vakte tydeligvis følelser blandt de afrikanske folkemødedeltagere, som var dukket op til et debatarrangement med titlen ’Africa – the geopolitical battlefield’ på Folkemødets tredjedag.
Afrika er altså ikke bare tomt land eller en åben spilleplade, hvor alle mulige kan boltre sig og konkurrere om ressourcer, magt og indflydelse. Vi er faktisk nogle, som bor der. Så kom lige og tal med os om vores prioriteter, inden I laver for mange Afrikaplaner.
Nogenlunde sådan lød det fra Beatrice Marandu, der var med i debatpanelet.
Hun er fra Tanzania og er projektkoordinator i organisationen YouLead – One Young Africa, som arbejder med at skabe netværk mellem unge ledere inden for eksempelvis politik, civilsamfund og forretningsverdenen på tværs af det afrikanske kontinent.
Globalnyt tog hende på ordet og bad hende efter debatten komme med sine prioriteter og hendes input til regeringens og embedsfolkenes arbejde med den danske Afrikaplan.
Og Beatrice Marandu har tre punkter på sin ønskeseddel:
- Inddrag de relevante interessenter.
- Vær gennemsigtig i jeres arbejde.
- Støt lokale initiativer.
Ignorerer et helt system
Beatrice Marandu uddyber sit første ønske:
”De siger, at de har talt med 50 afrikanske civilsamfundsorganisationer. Men det er jo en meget lille brøkdel af de interessenter, der bør involveres i sådan en proces. Der er jo både den private sektor, civilsamfundet, embedsværket, lokalsamfund og ledere, som jo alle sammen gerne skal have noget ud af det. For når strategien skal implementeres, så skal den jo gerne nå ud til og gavne alle disse grupper.”
Hvis man ikke har taget hensyn til deres meninger og behov i processen med at udvikle strategien, så bliver det måske lidt svært at få dem med på strategien bagefter, mener hun.
”Men der er jo tusindvis af organisationer, der er interessenter i hvert afrikansk land, og der er jo mange lande i Afrika. Så det er jo en voldsom opgave,” indvender Globalnyts udsendte.
Hun sukker, og siger så:
”Altså, på samme måde som Europa har strukturer, har Afrika strukturer. Vi har den Afrikansk Union, vi har den Afrikanske Unions ungdomsudsending, der er regionale organisationer og institutioner, som arbejder med at skabe samarbejde på tværs af grænserne i forhold til eksempelvis menneskerettigheder.”
”Hvis man arbejder gennem disse strukturer, så når man ud til de relevante interessenter. Og som jeg sagde i en af de andre debatter, jeg har været med i, så er det virkelig vigtigt, at man anerkender disse institutioner. Lad være med at tale om, at I har engageret 50 civilsamfundsorganisationer, når I har omgået et helt system og ignorerer, at det er dem, der repræsenterer hele kontinentet på tværs af kulturer og landegrænser,” siger hun.
”Der er en grund til, at de er der.”
”Vi skal have vores andel”
Beatrice Marandus andet tip hænger sammen med det første. Det handler om, at der skal være total gennemsigtighed i samarbejde og handel mellem Afrika og det globale nord.
Hun trækker kakao frem som et eksempel:
”Hvis I for eksempel bruger vores kakao, som I så forarbejder til chokolade, så går det ikke, at I bare glemmer, at der også er et helt produktionssystem i Afrika og ikke kun i Europa. Noget af den merværdi, der kommer på den færdige chokolade, skal også tilfalde Afrika.”
”Det skal være 50-50. Ikke noget med 70 procent til jer og 30 til Afrika. Det skal være ligeværdige partnerskaber, som er gennemsigtige fra begyndelsen.”
Mener du, at europæerne på en eller anden måde skal tvinge den private sektor til at handle på en anden måde, end den normalt gør?
”Jeg ved ikke så meget om det rent forretningsmæssige. Men jeg mener ikke, at et ligeværdigt partnerskab nødvendigvis kun handler om det monetære. Det handler lige så meget om ordentlige løn- og arbejdsvilkår, om menneskerettigheder, at vores del af værdikæden skal anerkendes og belønnes, og at afrikanernes interesser i produktionen og muligheden for at drive forretning bliver beskyttet.”
Det er ikke kun inden for handelssamarbejdet, der skal være gennemsigtighed. Det gælder også inden for det politiske, understreger hun.
Støt lokalt
Hendes tredje ønske – at Danmark støtter lokale initiativer og civilsamfundsorganisationer – er virkelig vigtigt. For støtte til græsrødder og deres initiativer er essentiel for at sikre og opbygge demokratiske processer, forklarer hun.
Her er Danmark ret godt med, siger hun.
”Jeg tror, at Danmark har været et af de vigtigste lande i verden for de partnere, der arbejder med menneskerettigheder og god regeringsførelse. Jeg siger ikke, at Danmark er det perfekte demokrati, men her er mange elementer, som vi gerne vil låne.”
Organisationen YouLead – One Young Africa modtager støtte fra Danmark. Den kommer via Mellemfolkeligt Samvirke og organisationen.
