Alene i 2015 meldte 11.000 boda-chauffører (boda-boda er den ugandiske ord for motorcykeltaxier) sig ind for at få del i de goder, der er en del af transportarbejderforbundets strategi for at tiltrække flere fra den uformelle økonomie. Boda-fagforeningen tæller i dag flere end 38.000 medlemmer.
Masser af goder
Mere end halvdelen af arbejdsstyrken i Kampala er beskæftiget i den uformelle økonomi.
Transportarbejderforbundet begyndte for alvor at organisere arbejdere fra den uformelle økonomi i 2007, og siden har flere tusinde meldt sig ind i fagforeningen.
Et ekstra skub har også været, at Ugandas regering i 2013 ved lov har forbudt politiske forsamlinger og møder. Derfor har fagforeningerne været et vigtig samlingssted for politiske debatter op til valget i februar 2016.
Desuden følger der en række goder med i fagforeningsmedlemsskabet. For boda-folket er det ikke mindst adgangen til en forsikring, der trækker. Forsikringen, der kaldes Wekume, koster boda-chaufføren lidt under 100 kroner om året.
Det er også muligt at få et lån til en lav rente, for eksempel til køb af en motorcykel. Og senest har fagforeningen organiseret bygning af omkring 200 billige boliger til medlemmerne.
Der er endvidere organiseret en række kurser for boda-ledere inden for økonomi, forhandling og organisation. Og boda-medlemmerne kan få undervisning i HIV/AIDS-sikkerhed, arbejdstageres rettigheder og hvordan man får sin forretning til at løbe rundt.
Udover kampagnen til boda-chaufførerne har NOTU engageret sig i at organisere lastbilchaufførerne og de især kvindelige skatteopkrævere. Også disse grupper får tilbudt en række fagligt relevante kurser.