Teater og debat om ytringsfrihed i Zimbabwe på vej hertil

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

På baggrund af den dybe krise, som Zimbabwe befinder sig i, ønsker Center for Kultur og Udviklingt (CKU) og Mellemfolkeligt Samvirke (MS) at skabe debat om manglen på ytringsfrihed i landets medier og kunstarter.

Derfor har CKU og MS inviteret den internationalt anerkendte teatertrup Rooftop, samt aktive zimbabweanske mediefolk og kulturformidlere til Danmark i september, skriver CKU i sit seneste elektroniske nyhedsbrev.

Der er debatdag med teaterforestilling i København den 21. september, i Århus den 22. september og i Ålborg den 23. september.

I løbet af debatdagen er der oplæg og workshops om ytringsfrihedens aktuelle vilkår i Zimbabwe, og hvorledes medier og kunst anvendes til en kritik af regeringen under den enerådende præsident, Robert Mugabe.

Sidst på dagen vil Rooftop optræde med stykket “Super Patriots and Morons”, som er forbudt i Zimbabwe. I stykket udstilles diktatorens frygt og ondskab i en komisk absurd figur, som fejer sine forestillede kritikere af banen med rå krænkelser af menneskerettighederne.

Rooftop tilskynder i deres stykker til en fælles mobilisering mod regeringen, som de anser for at svække landets kulturelle og kunstneriske vækst.

Landet i det sydlige Afrika er også på de fleste andre områder på vej mod afgrunden.

Yderligere oplysninger hos Annemari B. Clausen: 33 17 97 03