To nye film lader asylansøgeres børn fortælle jævnaldrene om deres hverdag, håb for fremtiden og mareridt. Tegnefilmene giver børnene i de danske asylcentre en stemme. De vil accepteres i samfundet og ikke kun ses som asylbørn.
Langt flere asylbørn end danske børn oplever, at deres hverdag er ringe, og at deres sociale netværk er skrøbeligt, viser undersøgelser. De to nye film sigter derfor dels mod at nedbryde fordomme om asylansøgere, og dels mod at skabe øget forståelse for asylansøgernes situation blandt jævnaldrende.
Det skriver Dansk Flygtningehjælp på sin hjemmeside og fortsætter:
De nye to kortfilm ”Solén: jeg altid husker far” og ”Jamila: hvis bare jeg kunne flyve” viser, hvordan børnene ukueligt skaber en hverdag i et dansk asylcenter på trods af den usikre ventetid, sygdom og splittede familier.
I den første film er det samtaler med den 8- årige pige Lorin, der danner grundlaget for hovedpersonen Jamilas oplevelser og historie. Hendes udtalelser er efterfølgende bearbejdet og indtalt på lydsiden af andre børn. Filmen kan derfor betegnes som en form for realistisk animeret børnefilm.
Se ”Jamila: hvis bare jeg kunne flyve” herunder.
Lydsiden i den anden film indeholder autentiske lydoptagelser med pigen Solén, der er en syrisk pige og flygtning på 10 år. Genremæssigt kan filmen derfor betegnes som en animeret dokumentarfilm.
Se ”Solén: jeg altid husker far” herunder.
Med filmene følger et undervisningsmateriale og to computerspil, så klasser i indskolingen kan arbejde tematisk med emnet tværfagligt eller i fag som dansk, kristendomskundskab og historie. Udover visning på børnefilmfestivaler er det hovedsageligt tanken, at filmene skal anvendes til undervisningsbrug i grundskolens mindste klasser og på landets asylcentre.
Dansk tegnefilms grand old man, Jannik Hastrup, har instrueret filmene, der lanceres og distribueres i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp, Amnesty International og Røde Kors.
Se filmene og spillene her: http://www.flygtning.dk/index.php?id=6909
