Debatindlæg af Troels Hovgaard, Rådgiver i CISU Der er både plads til og brug for frivillige i udviklingssamarbejdet. Men det frivillige engagement har ændret karakter men det er for ensidigt at hævde, at frivilligheden er kvalt og bureaukratiet har sejret.
På vegne af CISU (Civilsamfund i Udvikling) vil jeg give et bidrag til debatten om frivillighed. Jeg mener, der er behov for at dele vores erfaringer og de tal og fakta, som vi har samlet op gennem mange års arbejde med at styrke og udvikle de folkelige danske u-landsforeninger. I debatten her på U-landsnyt er der i flere indlæg fremført en række synspunkter eller påstande:
- Der er ikke længere plads til de frivillige i udviklings-arbejdet
- Engage-mentet dræbes af bureau-krati, formalisme og rappor-teringskrav
- De frivillige organisa-tioners indsatser skaber er ikke "rigtig" udvikling
Masser af frivillige Der er masser af frivillige i udviklingsarbejdet. Men de arbejder på en anden måde end før, og de arbejder ofte i andre organisationer end tidligere. 1970erne og 80erne MS bygrupper er forsvundet. I nogle tilfælde de frivillige forsvundet med dem, i andre tilfælde er de der stadig under egne foreningsnavne. Et stort antal nye foreninger er spiret frem, og en lang række organisationer, som tidligere kun arbejdede i Danmark, er begyndt at arbejde mere internationalt. De melder sig ind i CISU, og vi møder deres mange frivillige hver uge på vores kurser og i vores rådgivninger. Så det er en stor fejl at tro, at der ikke længere er engagerede og meget aktive frivillige derude og over hele landet. Stor mangfoldighed Alene i CISU er der i dag godt 270 medlemsforeninger. Nogle er ’rene’ u-landsforeninger, andre har udvikling som en del af deres indsats. Men de er alle folkelige organisationer, og de baserer sig alle på en større eller mindre grad af frivillighed. Vi kan se i vores medlemsregister, at hele 75% har ingen eller kun en enkelt ansat. De er vidt forskellige, ganske som det civile samfund de er en del af. Nogle arbejder snævert med et konkret projekt, som ofte udspringer af et personligt bekendtskab. Andre arbejder tematisk med miljø, børns rettigheder, uddannelse, sundhed, landbrug, demokrati, faglig organisering, iværksætteri osv. Nogle skaffer pengene selv, andre går målrettet efter de støttemuligheder, Folketinget har stillet til rådighed. 720 bevillinger Siden CISU fik de første puljemidler i 2002 har vi godkendt 720 bevillinger på et samlet beløb på i alt ca. 650 mio. kr. Danske Handicaporganisationer, Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling og DUF administrerer på samme måder puljer, der retter sig mod de folkelige foreningers u-landsarbejde. Der er nok ingen, der forestiller sig at nogle hundrede danskstøttede projekter partnerskabsaktiviteter alene kan afskaffe fattigdom og uretfærdighed i verden. På den anden side er de fyldt med eksempler på hvordan de er med til at skabe konkrete resultater: Folk ude i verden organiserer sig og bliver bevidste om såvel deres rettigheder som de muligheder, de har for at forandre deres egen verden nedefra – og en række organisationer arbejder efterhånden overordentlig strategisk med at påvirke lokale, nationale og i nogle tilfælde internationale dagsordener. Brug for mange typer af aktører Selv mindre organisationers indsatser kan hver især og tilsammen yde et vigtigt bidrag til udviklingen i de lande og lokalsamfund, de arbejder i. Alene i kraft af deres mangfoldighed kan de folkelige foreninger i mange tilfælde nå ud i geografiske og sociale hjørner af samfundet, som bliver overset og ikke involveret i andre udviklingsindsatser. Det er vores opfattelse, at stærke civilsamfund kræver, at der er mange organisationer og sociale bevægelser til stede. De frivillige indsatser, de bidrager med, er grundlaget for civilsamfundets organisering og dermed en forudsætning for et velfungerende samfund! Den værdi må ikke glemmes. Vi er ikke ’kafkaske’ På debatten kunne man tro at det kun er de professionelle organisationer (hvor arbejdet udføres af ansatte på sekretariater), der har mulighed for at få støtte. Nogle kalder ligefrem vores ansøgningsskemaer og rapporteringsformater for ’kafkaske’ og mener, det kræver mere end en PHD grad at forstå dem. Tallene viser, at det ikke er rigtigt. På CISUs hjemmeside kan man se samtlige 763 bevillinger siden 2002 – og ved selvsyn konstatere, at en meget stor andel (måske endda de fleste) er gået til foreninger, der baserer sig udelukkende på frivillighed. En hurtig optælling viser, at det gjaldt for 32 ud af 64 bevillinger i 2012. En undersøgelse for et par år siden viste desuden, at selv i organisationer med ansatte udføres mindst halvdelen af arbejdet af frivillige. God ansøgning – bedre projekt Det er rigtigt, at det kræver tid og kræfter at skrive en god ansøgning, ligesom der er mange krav til, hvordan bevillingen skal forvaltes og afrapporteres. Det er en simpel følge af, at det drejer sig om offentlige midler. Vi er nødt til at kunne stå til regnskab over for Rigsrevisionen, Folketinget og skatteyderne. Det er vel også rimeligt at stille visse krav til os, når vi går ud og "blander os" i andre menneskers liv for vores fælles penge. Den gode vilje garanterer ikke i sig selv et godt resultat. Samtidig er god projektplanlægning, projektstyring og monitorering med til at skabe bedre projektforløb med højere effekt og bedre resultater – og er samtidig med til at forhindre misbrug og korruption. Støtte til kurser og rådgivning Til gengæld for kravene betaler Folketinget også ganske mange millioner hvert år til kurser og rådgivning rettet mod de frivillige organisationer via CISU, de faglige netværk osv. Det sker netop for at sikre, at der er kompetencer i de folkelige organisationer, så midlerne anvendes bedst muligt og når bredt ud. Stigende kompetencer hos frivillige og ansatte i de danske organisationer betyder også, at de bliver mere relevante for deres partnere i Syd! CISU's arbejde bygger direkte på mange organisationers og mange års erfaring og læring. Mange af de nye rammeorganisationer, der nu er kommet til er således kommet ud af mindre frivillige organisationer – og har bygget deres arbejde og kapacitet op igennem den sidste 15 år blandt andet sammen med CISU. Samlet set er det min opfattelse, at der er mindst lige så meget brug for – og plads til – de frivillige i udviklingssamarbejdet som tidligere. Men det frivillige engagement har ændret karakter, og det samme har kravene til de frivillige. Nogen har været tabere i den proces, mens andre har fået helt nye muligheder. Det er alt for ensidigt at hævde, at frivilligheden er kvalt og bureaukratiet har sejret. Troels Hovgaard er rådgiver i CISU Civilsamfund i Udvikling Se de øvrige indlæg og artikler i temaet: http://www.u-landsnyt.dk/tema/debat-om-de-frivillige-de-professionelle-o…
