Af Eva Tommerup Johnsen, U-landsnyt.dk Hun har reddet børneliv i Masanga og skrevet projektansøgninger i Danmark. Frivilligt og for egen tid og penge. Maja Kjer Nielsens engagement levner dog også plads til reflektioner over det at være frivillig i udviklingsbistanden.
Maja Kjer Nielsens kassekredit har det ikke så godt. 45.000 kroner i minus oveni studiegælden fra lægestudiet. "Fordi jeg absolut skulle to måneder til Masanga og arbejde frivilligt lige efter lægestudiet", fortæller hun. Masanga ligger i Sierra Leone, og her er Maja Kjer Hansen en kendt kittel på hospitalet, som finansieres og drives af frivillige kræfter fra Danmark og flere andre lande, samt lokalt ansatte. "Jeg har siden starten på lægestudiet tænkt, at det bør man gøre. Det er naturligt for mig som menneske. Og så ville jeg bare gerne til Afrika", forklarer hun. Derfor reagerede hun på en efterlysning af lægestuderende i Århus fra den danske forening Masanga, og hun har siden 2007 været med til at oprette og støtte hospitalets afdeling for underernærede børn. Det gør hun både via forenings-arbejde i Danmark og på gentagne arbejdsophold på hospitalet i Sierra Leone, et af verdens fattigste lande på Afrikas vestkyst. Det frivillige arbejde i Masanga handler meget konkret om at uddanne, lede og administrere. I Danmark handler det mere om at rekruttere, fundraise, oplyse og rapportere. Maja Kjer Nielsen oplever, at det kan være op ad bakke at få del i midler og opmærksomhed i "junglen af store organisationer og projekter". I den frivillige forening med en flad struktur og flydende diskussioner kan hun også indimellem føle, at tiden spildes – en følelse hun aldrig har på hospitalet i Masanga – og det frister at prøve en mere professionel tilgang til hjælpearbejdet. Men det bliver ved tanken. Paradokset med de frivillige
"Altså, foreningen fungerer ikke altid lige godt, og det er jo nok, fordi den kun drives af frivillige. Til gengæld tror jeg, at foreningen overlever netop, fordi vi kun er frivillige", reflekterer Maja Kjer Nielsen. Masanga foreningen i Danmark har et par hundrede medlemmer, som måske ikke ville være der, hvis der blev udbetalt lønninger i Danmark af de indsamlede midler, vurderer hun. Det er frivilligheden, der skaber projektets forankring i Danmark, sammen med de personlige investeringer og historier fra de frivillige, der rejser til Masanga. Engagementet giver ikke kun gode rejseoplevelser – som hospitalslæge mødte Maja Kjer Nielsen dagligt de hårde vilkår i Masanga, og det rakte ind i det personlige liv også. "Jeg havde to sponsorbørn, som begge døde… Så tænker man, at det simpelt hen er for dumt at tage det personlige ansvar på sig. Det er jo demotiverende. Men samtidig er det motiverende for at fortsætte arbejdet", fortæller hun. Motivationen kan dog være svær at finde, når man sidder med papirarbejdet i Danmark. Langt væk fra hospitalet kan det være svært at mærke, om ens indsats giver mening. Men så pakker hun kufferten og tager afsted igen. Frivillighed kan ikke veksles til penge "Det ville ikke være det samme at sende 8.000 kroner til Masanga i stedet for at købe flybilletten og tage derned selv. Den byttehandel ville jeg aldrig gøre. Jeg får meget ud af det selv, og det spændende ligger i Afrika", understreger hun. Maja Kjer Nielsen er ikke blind for de misforståelser i forventninger og diskussioner, der kan opstå, når folk fra forskellige kulturer går sammen om et projekt, og hun har lært af sine gentagne besøg i Masanga. Som ny, velmenende frivillig i Afrika kan man have svært ved at overskue, hvordan man opfattes, og hvilke konsekvenser ens handlinger har. "Jeg var ikke så erfaren i starten. Men jeg ser nu, at man skal passe på med at tage initiativet fra folk", siger hun. Derfor stræber projektet, som i starten havde karakter af nødhjælp, nu mod mere bæredygtighed med små indtægtsgivende virksomheder på hospitalet, samt langvarig dialog med regeringen om at overtage ansvaret. "Vi gik jo ind og pillede ved regeringens ansvar for befolkningens sundhed. Nu er de ikke specielt interesserede i at overtage hospitalet. Hvorfor skulle de også være det? Vi klarer det jo for dem, og et hospital er et stort hul af udgifter, ligesom hospitaler også er herhjemme", konstaterer Maja Kjer Nielsen. Hvor bliver pengene af? Det større perspektiv på projektets bæredygtighed giver også anledning til tanker om den samlede udviklingsbistand i Sierra Leone. "Der er så mange organisationer og projekter i landet nu, og man tænker indimellem: Hvor bliver alle de penge af? Man kan heldigvis se en forandring fra gang til gang man er dernede. Men der er godt nok tale om en stor branche, som man ikke bare lige kan lukke. Der er jo folk, der lever af den", siger hun. Og deri ligger Masanga-projektets fortrin for de frivillige og for lokalsamfundet, ifølge Maja Kjer Nielsen. "De sætter pris på, at vi kommer og hjælper, og ikke bare sender penge. Det giver de i hvert fald udtryk for. Og jeg ved, at vi har gjort meget for de enkelte, selv hvis hospitalet lukker igen engang", siger Maja Kjer Nielsen. Hun peger på projektets forankring lokalt i Masanga, hvor de danske frivillige i langt de fleste tilfælde tages godt imod. Ikke mindst fordi de har betalt flybilletten selv. Læs mere: Foreningen Masanga: www.masanga.dk Bloggen om Masanga projektet: www.masangacreatinglife.com Mere om Sierra Leone på http://en.wikipedia.org/wiki/Sierra_Leone
