En af landets helt store u-landsorganisationer, Folkekirkens Nødhjælp, har ingen egentlige medlemmer. Og det ønsker den heller ikke, lyder det fra formanden. At hverve og pleje medlemmer er en stor administrativ – og dermed økonomisk – byrde, som organisationen ikke ønsker. Hverken traditionelle medlemskaber eller repræsentativt demokrati er noget, der har høj prioritet blandt de engagerede. Det siger Kirsten Lund Larsen (59), der er formand for Folkekirkens Nødhjælp, i et interview med U-landsnyt.dk. Der findes dog en medlemsklub af folk, der er blevet hvervet på gaden – de såkaldte Livreddere. Det er folk, der er blevet hvervet på gaden og betaler et fast medlemsbidrag til Folkekirkens Nødhjælp uden at de nødvendigvis har anden tilknytning til organisationen.
Moderne og i pagt med tiden
”Vi oplever ikke, at medlems-demokratiet er det, der siger folk mest. Så det er ikke vejen frem for os. Min fornemmelse er, at dem, der er engageret hos os er mere optaget af at være involveret i arbejdet. Derfor forsøger vi at finde nye måder at engagere sig på. Vi er fleksible og tilgængelige og har en struktur, der sikrer “accountability”. Jeg synes at vores system er moderne og i pagt med tiden,” siger hun. ”For os er inddragelse og samtale vigtige for demokratiet. Afstemninger og flertalsdemokrati er ikke nok. Det handler for eksempel også om respekten for mindretal og ikke-diskrimination. Fra det perspektiv mener jeg helt afgjort at vi er en demokratisk organisation.” ”Det skal være meningsfuldt for frivillige at være involveret i Folkekirkens Nødhjælp. Det gælder også oplevelsen for landsmødedeltagere, rådsmedlemmer og bestyrelsesmedlemmer. Vi skal være struktureret sådan, at det opleves meningsfuldt at bruge tid på at deltage.” Arbejdet i Folkekirkens Nødhjælp varetages af sekretariatet i Nørregade midt i København, 12 regionalkontorer verden over og omkring 4500 frivillige rundt omkring landet. Men som i de fleste andre organisationer er det valgte organer, der står for den overordnede politik og strategi.
Ikke repræsentativt demokrati
I stedet for et traditionelt repræsentativt demokrati, hvor medlemmer vælger en bestyrelse på en generalforsamling, vælges Rådet på det årlige landsmøde af en række organisationer og grupper, der er engageret i Folkekirkens Nødhjælp samt landets ti stifter. Rådet vælger så syv personer til Styrelsen blandt Rådets medlemmer eller folk udefra. Det er Styrelsen, der i det daglige har ansvaret for den politiske og økonomiske ledelse af organisationen med ansvar overfor Rådet. Udover de syv personer sidder der en medarbejdervalgt repræsentant i styrelsen. Desuden har Styrelsen mulighed for selv at vælge op til tre personer yderligere, som den ønsker også skal sidde i Styrelsen. Tanken bag denne konstruktion er, at Styrelsen skal have mulighed for at hente nogle kompetencer ind, som den mener er nødvendig for at kunne leve op til sit ansvar og give kvalificeret modspil til sekretariatet. Kirsten Lund Larsen er selv sådan én. Hun er journalist og blev hentet ind i 2005 på baggrund af hendes viden om bistand og kommunikation og så på grund af hendes store kendskab til Folkekirkens Nødhjælp. Hun var ansat i organisationen fra 1982 til 2000 og har bl.a. været vicegeneralsekretær. Den nuværende opbygning af organisationen går blot 13 år tilbage i tiden.
Åbenhed
”Vi er en pragmatisk organisation og vi har en pragmatisk tilgang til at involvere dem, der vil være med,” siger Kirsten Lund Larsen. Det betyder ifølge hende, at organisationen er åben for nye grupper, der har lyst til at involvere sig. Og med tiden kan grupperne også få lov at vælge deres egne repræsentanter til Rådet. For eksempel er der kommet to nye grupper for henholdsvis højskoler og virksomheder, der samarbejder med Folkekirkens Nødhjælp, forklarer Kirsten Lund Larsen. De to grupper bliver formelt en del af organisationens struktur på Rådsmødet den 5. oktober. Inden for de sidste år er der også blevet oprette et ungdomsnetværk, der vælger egne repræsentanter til Rådet. Konstruktionen med grupper og organisationer, der vælger repræsentanter til Rådet, som så vælger Styrelsen er med til at sikre en god kontakt mellem de styrende organer, sekretariatet og baglandet, mener Kirsten Lund Larsen. —
Kommentar fra Journalist Jesper Søe, som har fulgt Folkekirkens Nødhjælps arbejde i 40 år, er kritisk overfor organisationens demokratiske opbygning. Han siger:
“Nødhjælpen er noget af det bedste vi har herhjemme indenfor globalt humanitært arbejde og udviklingsbistand. Så meget mere må det springe i øjnene, at organisationen er så nødlidende internt demokratisk”. “Man har opbygget et veritabelt kinesisk æskesystem, hvor den ene forsamling vælger den anden, og hvor den enkelte engagerede, det være sig giver, fast støtte, medlem eller frivillig, ikke har mange chancer for reel medbestemmelse”. “Man kan lidt provokatorisk spørge om Nødhjælpen med føje ville eller kunne bevilge penge til sig selv, hvis man var en u-landsorganisation – ud fra de kriterier om demokratisk renfærdighed, man selv opstiller for arbejdet med partnere i verdens u-lande”, siger den nu 65-årige reporter. —
FAKTA
Folkekirkens Nødhjælps øverste organ er Rådet, der står for den overordnede strategi og politik. Men i det daglige er det Styrelsen, der står for det. Rådet er pt. sammensat således: 1 medlem vælges af Folkekirkens mellemkirkelige Råd. 1 medlem vælges af hvert stiftsråd. 1 medlem vælges af Dansk Missionsråd 2 medlemmer vælges af Danske Kirkers Råd. De 2 medlemmer skal repræsentere andre kirkesamfund end Folkekirken for at sikre økumenisk repræsentation. 2 medlemmer vælges af og blandt Folkekirkens Nødhjælps medarbejdere. 3 medlemmer vælges af Folkekirkens Nødhjælps danske samarbejds- partnere, f.eks. institutioner der har indgået en samarbejdsaftale med Folkekirkens Nødhjælp. 2 medlemmer vælges af Folkekirkens Nødhjælps givere. 2 medlemmer vælges af Folkekirkens Nødhjælps genbrugsmedarbejdere. 2 medlemmer vælges af Folkekirkens Nødhjælps indsamlingsledere. 2 medlemmer vælges af Folkekirkens Nødhjælps volontører, ungdomsnet- værk eller andre frivilliggrupper. 2 medlemmer vælges af Folkekirkens Nødhjælps medlemsklub. Desuden sidder alle medlemmer af Styrelsen i Rådet. Styrelsen består af syv medlemmer, der er valgt af rådet, en medarbejderrepræsentant og op til tre medlemmer, som Styrelsen selv vælger. Personer kan højst sidde 12 år i Rådet og Styrelsen. Se medlemmerne af Styrelsen her: http://www.noedhjaelp.dk/kontakt/styrelse
Se medlemmerne af Rådet her: http://www.noedhjaelp.dk/kontakt/raad Mere om Kirsten Lund Larsen i telegrammet http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/18-05-05/kendt-u-landsjournalist-ny-formand-folkekirkens-no Se de øvrige indlæg og artikler i temaet: http://www.u-landsnyt.dk/tema/debat-om-de-frivillige-de-professionelle-o…
