Tema om frivillighed (37): Frivillige seniorer vil skabe erfaringsbank

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

9. september 2013

Pensionisttilværelsen er ikke nødvendigvis synonym med en nedslidt krop og dårligt helbred. Tværtimod er der i dag en voksende gruppe blandt den godt en million danskere over 65, der har masser af energi og ingen lyst til at sidde stille. Derfor engagerer mange sig i frivilligt arbejde. Den tendens ses også i det danske u-landsmiljø. En række organisationer tilbyder u-landsinteresserede blandt den ældre del af befolkningen at netværke med ligesindede i samme aldersgruppe – og tilbyder på forskellige måder organisationerne, institutionerne og firmaerne i u-landsmiljøet de ældres erfaringer og kompetencer. En af de senest tilkomne i flokken er Globale Seniorer, der holdt stiftende gene-ralforsamling 19. marts og som for tiden er ved at opbygge sin organisation.

Må ikke gå tabt

Mange veteraner fra det danske udviklings-arbejde er i disse år ved at forlade arbejdsmarkedet. Og for at deres erfaringer ikke skal gå tabt i samme omgang, forsøger Globale Seniorer at opsamle dem. Det skal bl.a ske ved at etablere en ”erfaringsbank”, forklare formanden Per Bo til U-landsnyt.dk. Erfaringsbanken skal bestå af anonymiserede profiler, hvor medlemmernes erfaringer og kompetencer præsenteres sammen med deres ønsker til, hvad de har lyst til at lave. De to ting er ikke nødvendigvis sammenfaldne, bemærker Per Bo. Når erfaringsbanken bliver etableret skal den være en central del af Globale Seniorer. Det er her organisationen – eller netværket som formanden betegner det – vil forsøge at ”sælge” medlemmernes kompetencer og erfaringer. F.eks. har flere af medlemmerne tidligere været udsendt som rådgivere og eksperter i u-lande. Deres erfaringer og kompetencer kan have stor værdi for dem, organisationer eller firmaer, der arbejder med udviklingsprojekter i u-lande, mener Per Bo. At han ikke er helt galt i byen, viser bl.a. erfaringerne fra Ingeniører uden Grænser, der i flere tilfælde har sendt pensionerede ingeniører ud i verden for at arbejde for Røde Kors og andre udviklings- og nødhjælpsorganisationer.

Vil ikke underbyde

For Globale Seniorer gælder det dog, at den kun vil formidle kontakten mellem sine medlemmer og dem, der kunne være interesserede i at hyre dem. Og hyre skal der til, mener Per Bo. ”Vi skal ikke ud at underbyde andre på markedet,” fastslår han. Beløbene og andre forhold må parterne selv aftale, men han mener, at det er en selvfølge, at de medlemmer der rejser ud for f.eks. at rådgive i udviklingsprojekter skal have honorar. Globale Seniorer er som sagt blot den nyeste organisation, der giver internationalt interesserede seniorer et rum og et netværk til at fortsætte deres engagement. Af andre organisationer kan bl.a. nævnes Seniorer uden Grænser, Ingeniører uden Grænser og Seniorhænder til Afrika og Asien. Ifølge Per Bo, der er formand for Globale Seniorer, er tanken med netværket i højere grad at end de andre organisationer at deltage i debat og oplysningsarbejde om internationale temaer. Organisationen er et netværk under FIC – Fagligt Internationalt Center – der har sine rødder i fagbevægelsen – mere i telegrammet http://www.u-landsnyt.dk/kalender-indhold/stiftende-generalforsamling-i-ny-forening-globale Per Bo er fast blogger på U-landsnyt.dk – mere om ham på http://www.u-landsnyt.dk/blog/77/atter-rammeaftale-til-ulandssekretariatet Se de øvrige indlæg og artikler i temaet: http://www.u-landsnyt.dk/tema/debat-om-de-frivillige-de-professionelle-og-den-fo