Teologi og mission finder hinanden i nyt samarbejde i Aarhus

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

TORVET, et nyt samarbejde mellem Dansk Ethioper Mission, Menighedsfakultetet og Israelsmissionen, slår fredag den 9. marts dørene op mod Aarhus og dansk kirkeliv.

TORVET ønsker at være et ressource- og kraftcenter omkring teologi og mission, som dansk uddannelses- og kirkeliv inviteres til at gøre brug af, fremgår det af en pressemeddelelse fra de tre organisationer.

Forventningerne handler om mere og andet end nye kontorlokaler og effektiv administration – nemlig at summen bliver større end helheden, så nye tanker og perspektiver kan bringes i spil og mennesker udrustes til opgaver for både menighed og mission.

Det fælles udgangspunkt for alle tre organisationer er, at teologi og mission hænger uløseligt sammen. Teologien må altid forholde sig til kirkens sendelse til verden. Tilsvarende bør missionsarbejde udføres med dybe rødder i bibelsk muld. Teologi og mission i interaktion – det er den underliggende vision for det nye samarbejde i Aarhus, hedder det.

Målet er Aarhus, Danmark, Etiopien, det jødiske folk og ultimativt: Verden. Målet er også dansk kirkeliv, hvor TORVET positi-onerer sig som en ressource i kraft af samarbejdet mellem de tre repræsentanter.

TORVET drager teologisk forsk-ning, menighed og mission tættere ind til hinanden samtidig med, at samarbejdet repræsenterer begge de former for mission, som Bibelen taler om: Mission til jøder og mission til hedninger.

Åbningen af TORVET betyder samtidig, at Dansk Ethioper Mission bryder op fra Ydre Missions Hus i sønderjyske Christiansfeld og rykker til Aarhus.

Op til åbningen udtaler de tre daglige ledere:

”Vi håber og drømmer om, at TORVET må blive en væsentlig ressource i dansk og internationalt menigheds- og missionsarbejde langt ind i fremtiden og sætte en klar retning på det akademiske teologiske arbejde fremover. Det er i skæringsfeltet med levende mission, at sund teologi opstår og udfoldes.”

Åbningsfesten for TORVET fredag den 9. marts indledes med en fanfare på israelsk shofar-horn, hvorefter repræsentanter fra de samarbejdende parter fortæller om visionen bag TORVET.

Den norske professor i missiologi, Tormod Engelsviken, holder dernæst som festens hovedindslag et festforedrag, der perspektiverer TORVET internationalt, hvorefter der serveres en let anretning.

Anden afdeling vil rumme hilsner fra udvalgte personer, som hver især repræsenterer brugere, venner samt andre interessenter af det nye samarbejde. Program og flere oplysninger om TORVET kan ses på www.TORVETaarhus.dk

Alle er velkomne til at deltage i fejringen af fællesskabet mellem teologi og mission fredag den 9. marts kl.16-20 på TORVET, Katrinebjergvej 75, 8200 Aarhus N.

Umiddelbart efter hovedarrangementet vil unge fra de tre samarbejds-partnere holde indflytterfest med koncert og lounge-stemning.

Yderligere oplysninger hos:
Marianne Bach, redaktionssekretær i Dansk Ethioper Mission
tlf. 73 56 12 64 og e-mail: [email protected]