Bogudgivelsen ”Looking, Writing, Reading, Looking” er udformet som en antologi, hvor 26 forfattere skriver om et kunstværk som findes på Louisiana. Alle forfatterne har på et tidspunkt medvirket i den årlige litteraturfestival, hvoraf langt de fleste har kunnet opleves på tidligere års festival, mens kun to fra dette års festival bidrager til antologien.
Forfatterne har alle sammen valgt et kunstværk fra museets samling, som taler til den enkelte forfatter, og forfatteren har skrevet en tekst om kunstværket eller til værket samt i nogle få tilfælde udvalgt en tekst, som er blevet sat sammen med det pågældende billede eller skulptur. Derfor er forfatternes bidrag meget forskellige.
Kunstværket bliver forklaret
I nogle tilfælde bliver kunstværket beskrevet detaljeret som det umiddelbart ser ud for øjet, og det virker lidt omsonst, fordi værket faktisk allerede er afbilledet i bogen. Den konkrete udlægning af værket forekommer også kedelig, da det er noget, som enhver allerede selv kan se.
Hele perspektivet med at lade en anden kunstner og her en forfatter forholde sig til et kunstværk må jo være at etablere en dialog mellem litteratur og den visuelle kunst. Den mere deskriptive og konkrete formidling af et kunstværk ville svare til, hvad en hvilken som helst museumsgæst ville fortælle om et kunstværk.
Et eksempel på den type konkrete forklaring på et kunstværk findes i Claudia Rankines bidrag om Paul Grahams fotografier ”Woman with Arms Outstreched”.
Fordobling af kunstværket
Noget mere interessante og spændende er de bidrag, hvor en forfatter tilbyder en af sine egne tekster og lader den løber parallelt med kunstværket, hvorved tekst og værk gensidigt spejler hinanden. En svaghed kan være, at sammenhængen mellem tekst og kunstværk ikke altid er særlig tydelig for læseren eller beskueren. Denne gensidige spejling kan enten være tematisk, dele et tilsvarende formsprog eller en stemning.
Eksempler på en sådan gensidig spejling findes i bidragene fra Anne Carson og Anne Waldman. I begge tilfælde er der tale om poetiske tekster. Carsons bidrag er en række konferencenoter opsat som nummererede og stilistisk stramme statements, og de spiller sammen med Ragnar Kjartanssons serie af fotografier med titlen ”Me and My Mother”. På fotografierne er der afbilledet en mand med sin mor foran nogle bogreoler med skiftende positurer og grimasser.
Associationer over kunstværket
De bedste bidrag i antologien er dem, der benytter muligheden til at reflektere over de associationer, som kunstværket afstedkommer i dem. Her bringer forfatteren sig direkte i spil og der etableres en intim interferens mellem forfatter, forfatterens tekst og kunstværket. Det kan tage afsæt i en erindring som kunstværket aktivere hos forfatteren, en indre stemning eller en konkret oplevelse.
Sådanne associative tilgange til kunstværkerne findes helt tilfældigvis hos to forfattere, som Globalnyt havde fornøjelsen af at møde og interviewe under sidste års festival i 2018. Det drejer sig om den argentinske forfatter Mariana Enriquez og mexicaneren Guadalupe Nettel.
Især tydeligt er det associerende perspektiv i Mariana Enriquez’ bidrag ”En fjern erindring om ild”. Her dykker Enriquez frontalt ned i en serie silhuetter uden titel fotograferet af Ana Medieta. De bruges som direkte afsæt for en fortælling der både inddrager og afviger fra de konkrete fotografier, hvorefter teksten meget hurtigt glider ind i en erindring om hendes bedstemor.
Vi vender tilbage til silhuetterne og hvirvles ind Argentinas politiske historien med kokain, selvmord, aske, død og erindringen om ild.
I antologien er der interessant nok rigtig mange bidrag, der tager udgangspunkt i den schweiziske billedkunstner Alberto Giacomettis skulpturer, som i mange år har været udstillet i et bestemt hjørne af museet.
De gullig sorte, høje og slanke mænd i fuld fart fremad, som fremstår så karismatiske og ikke er til at komme udenom for enhver, som gæster museet.
