Tidl. direktør i Udenrigsministeriet taget for spirituskørsel i USA

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Udenrigsministeriets tidl. direktør gennem 8 år, nu Danmarks ambassadør i USA, Friis Arne Petersen, har ifølge Ekstrabladet Søndag siddet bag rattet i spiritus-påvirket tilstand, kørt alt for stærkt og løjet over for betjenten, der stoppede ham i delstaten Vermont sent lørdag aften 29. december 2007.

Ekstra Bladet har fået indsigt i en 3 sider lang politirapport fra politistationen i det nordøstlige USA. Den 56-årige topdiplomat bekræfter forløbet over for avisen.

– Vi skulle kun en utrolig kort afstand og jeg kan godt i dag ærgre mig over, at jeg har begået den her fejl og ikke bare er gået hjem med kone og børn, siger han.

Friis Arne Petersen blev idømt bøder af sheriffen i Vermont for spirituskørsel, for at have kørt for stærkt og for at have reageret for langsomt, da politiet ville stoppe ham. Ifølge politirapporten havde ambassadøren en promille på 0,85. Den tilladte grænse er 0,8.

Friis Arne Petersen var først høflig og venlig under mødet med politiet. Men efterhånden som episoden trak ud, ændrede ambassadøren markant tone og blev “højtråbende og insisterende”.

– Han ændrede fuldstændig adfærd. Det er en meget typisk reaktion, når spritbilister bliver stoppet af politiet, siger sherif Keith Clark til Ekstra Bladet.

Som direktør i UM (1997-2005) var Arne Friis Petersen også Danidas øverste chef. Han kom ind i diplomatiet i 1979, året efter han blev cand.polit. og har bl.a. været udstationeret i Kairo.

Han betegnes fra alle sider i Danida som en dygtig, men til tider hård, chef.