Tidligere generalsekretær for Fair Trade Import for retten

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Den forhenværende generalsekretær for Fair Trade Import var tirsdag for retten i Københavns Byret. Han er tiltalt for at have brugt 327.582 kroner af foreningens penge på sig selv. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten tirsdag. På grund af den tiltaltes dårlige helbred udsatte byretten sagen på ubestemt tid. Fair Trade Import var en sammenslutning af U-landsimporten og Salaam-butikkerne. Sagen begyndte i 2005, hvor foreningen erklærede sig konkurs efter at have fundet ud af at der var blevet fiflet med støttekronerne fra Danida og med foreningens midler i det hele taget. I forbindelse med konkursen blev den sigtede nu 61-årige fyret og politianmeldt af Danida. I august 2008 blev den 61-årige sigtet for bedrageri. Sig-telsen lød dengang på bedrageri for tre millioner kroner. I byretten erkendte han at have brugt foreningens midler til bl.a. byture, pokerspil på nettet og flyrejser til sin kæreste. Han nægtede dog at der var tale om svindel, for det havde været hans intention at betale alle pengene tilbage, fortalte han ifølge Jyllands-Posten. Sagen skulle have været for retten i august 2009, men blev dengang ligeledes udsat på grund af den tiltaltes helbredstilstand.