Er en aktivistisk dansk udenrigspolitik det samme som en militaristisk?
Er dansk sikkerhed udelukkende afhængig af krudt og kugler?
Ikke hvis vi skal tro Friis Arne Petersen, der har været en central skikkelse i dansk udenrigspolitik i mere end 40 år som diplomat i Cairo, Washington, Beijing og Berlin.
Nu fortæller han om sin lange karriere i det udenrigspolitiske maskinrum i Kurt Strands interviewbog: Den forandrede verden.
Den forandrede verden
Kurt Strand: Den forandrede verden – Friis Arne Petersen om fire årtiers diplomati
Lindhardt og Ringhof
336 sider
Pris: 329,50 kr.
Murens fald
Friis Arne Petersen var direktør i Udenrigsministeriet i de bevægede år, da Berlinmuren faldt, Tyskland blev genforenet og de baltiske lande sammen med det meste af Østeuropa meldte sig ind i EU og NATO og ud af Warszawa-pagten.
Dengang nedrustede Danmark militært, fordi den kolde krig var afblæst, Sovjetunionen opløst og Rusland på vej ind i det gode selskab.
I Kurt Strands bog fortæller Friis Arne Petersen om sit gode samarbejde med Uffe Ellemann-Jensen, hvor den loyale embedsmand bistod sin udenrigsminister, så Danmark kunne yde et stort og positivt bidrag til Europas nyordning.
Danmarks aktivistiske udenrigspolitik i perioden bestod også i at byde Estland, Letland og Litauen varmt velkommen tilbage i fællesskabet med de nordiske lande.
Uffe Ellemann og Friis Arne Petersen var med til at veksle den militære fredsdividende til et solidt dansk kulturelt og politisk fremstød i Baltikum.
Vores fredelige aktivisme gjorde derfor de første år efter den kolde krig til en frugtbar periode takket være det diplomatiske benarbejde, som udenrigsministeren og hans direktør stod i spidsen for.
Efter Ukraine
Nu har Putins Rusland meldt sig ud af det gode selskab ved at overfalde Ukraine. Den danske regering og Folketinget ønsker en gigantisk og hæsblæsende oprustning, for hvad nu hvis Putin ikke er tilfreds med Ukraine og rykker mod vest?
”Jeg er ikke i tvivl. Jeg tror ikke Putin slutter med Ukraine. Han går videre til det næste land,” sagde statsminister Mette Frederiksen for nylig på en pressekonference, hvor hun bebudede milliardforhøjelser i det danske forsvarsbudget.
Friis Arne Petersen tror dog ikke på, at Putins Rusland kan eller vil angribe et NATO-land, fremgår det af Kurt Strands bog. Vi skal være stærke og beredte, men Friis har tillid til, at vi med mere militær afskrækkelse kan komme igennem med diplomatisk aktivisme i forhold til Rusland ligesom i årene efter Sovjetunionens sammenbrud, selv om situationen i dag er helt anderledes.
”Det skal vi kunne. Det skal vi tro, at vi kan og vil! Vi kan ikke leve i Europa og i Danmark uden at få testet og verificeret, at det er muligt igen at få fred med Rusland. Alternativet vil være at leve i permanent angst, usikkerhed og krigstilstand,” siger han.
Med andre ord: Kap-oprustning alene fører til mere oprustning, men ikke til fred. Freden skal bygges op med tålmodigt og dygtigt diplomati. Både i forhold til Rusland og Kina og det globale Syd.
Ny økonomisk verdensorden
Friis Arne Petersen fortæller i bogen, at han som ung diplomat i 1981 blev sendt til den danske FN-mission i Geneve for at forhandle om det, der optimistisk blev betegnet som en Ny Økonomisk Verdensorden – det ville især sige højere garanterede priser for de råvarer, der dengang var de såkaldte u-landes vigtigste bidrag til den globale økonomi. Friis håbede på en Danida-karriere i Afrika, men sådan gik det ikke, selv om han rykkede videre fra Geneve til den danske ambassade i Cairo og var i byen, da Egyptens præsident Anwar Sadat blev myrdet 6. oktober 1981.
’Den forandrede verden’ som Kurt Strands bog handler om, drejer sig blandt andet om forandringer i verdensøkonomien, der dog aldrig blev de højere priser, som de fattige lande bad om i årene efter Oliekrisen i 1970’erne. I dag er sidste århundredes idealistiske vision om et globalt verdensmarked til gavn for de fattige afløst af ryk mod protektionisme i de gamle industrilande, der frygter konkurrence fra Kina og andre lande i Asien.
Friis Arne Petersen fortæller i bogen, at en dansk toppolitiker mødte en kinesisk parlamentariker, mens Friis var ambassadør i Beijing.
”Vil I virkelig det her med vedvarende energi?,” spurgte danskeren i håb om grøn dansk industrieksport.
”Ja selvfølgelig,” svarede kineseren, ”og vi har tænkt os at tage markedet fra jer.”
Langt liv i diplomatiets tjeneste
Bogen indeholder flere af den slags anekdoter. Nogle steder er det for mig svært at se, hvor Kurt Strands analyse begynder og Friis Arne Petersens ender i den over 300 sider lange samtale.
Bogen handler kun lidt om det globale Syd ud over skildringen af Friis’ år som ambassadør i Kina, men er værd at læse som beretning om et langt liv i diplomatiets tjeneste, selvom Friis Arne Petersen ikke har skrevet den selv.
Vi har brug for stærke stemmer som hans, der siger, at oprustning desværre er godt og nødvendigt netop nu, men uden aktivt arbejde for fred som Uffe Ellemann-Jensens og Friis Arne Petersens indsats i Baltikum i 1990’erne, får vi ikke den sikkerhed, vi alle sammen har brug for.
