Til debat: Radioens magt i udvikling

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Af Lis Garval, U-landsnyt.dk

Radioens magt i udvikling. Det er emnet for det arrangement, som Birgitte Jallov indbyder til på onsdag den 13. februar – den dag, som UNESCO har udnævnt til World Radio Day. Kom og vær med til debat, siger hun.

Det er meningen med World Radio Day, at verden skal fejre radioen og medvirke til at fremme adgang til information gennem radio, inklusiv lokalradio (community radios).

Netop community radio er Birgitte Jallovs gebet, og hun er da også første taler på programmet, der desuden omfatter Suzanne Moll og Leif Lønsman. Begge to danske sværvægtere inden for radio og lokalradio.

Hun vil fortælle om ”The Magic of Community Radio”, mens Leif Lønsman ser nærmere på ikke blot radioens magt, men også de dilemmaer, man står over for, når man skal designe radio-støtte i komplekse situationer.

Lønsman var DR radiodirektør, indtil han blev musikchef i DR. I 2008 modtog han Radiodays Hædersprisen.

Suzanne Moll, hvis omfattende karriere inden for dansk radio og TV sluttede, da hun i november 2012 gik fra Radio24syv, beskæftiger sig nu med internationale opgaver.

Hun bliver interviewet og vil blandt andet tale om, hvad hun ser som radioens rolle nu og I fremtiden, og om den særlige rolle public service radio spiller ikke mindst i udviklingslande.

Udveksling af erfaringer

”Efter interview og oplæg er det meningen, at deltagerne skal kommentere og evt. bidrage med egne erfaringer”, siger Birgitte Jallov. ”Erfaringsudveksling er både spændende og nyttigt, og grunden til at det åbne, kollegiale netværk ’Radio in Development’, som er medarrangør af dette møde, blev dannet i 2011″.

Hun, der sidste år udgav den meget roste bog ”Empowerment Radio – Voices building a community”, har blandt andet være chefrådgiver for UNESCO’s hidtil største medie-projekt I Mozambique fra 1998 til 2004.

“Det gik ud på at transformere medievirkeligheden i Mozambique fra en socialistisk til en demokratisk”, forklarer Birgitte Jallov, der har en bred mediekarriere bag sig. Nu ejer og er hun direktør for Empowerhouse, der støtter community radios.

Om bogen skriver Eva Belfrage, der er tidligere seniorrådgiver for Sida: ”Birgitte Jallov is one of the few in the world who has such a long, broad and successful experience of organising community radios. I would be happy to see that her experiences and advice are shared with all development aid organisations, international, national and NGOs”
.
Radio-mødet finder sted i Nørregade 18, 3.sal (hos IMS – International Media Support) kl. 09:30 – 12:30. Gerne tilmelding til [email protected] men ikke nødvendigt. Bare kom, lyder det.

Læs hele programmet i Kalenderen.

Læs om World Radio Day på: http://www.unesco.org/new/en/communication-and-information/events/prizes-and-celebrations/celebrations/world-radio-day/world-radio-day-2013/