Siden aktivisten og feministen Eve Enslers udgivelse af ”Vagina Monologerne” i 1996 har Valentinsdag, bedre kendt som V-Day, også været en årlig begivenhed, hvor vold mod kvinder er blevet adresseret.
I 2012 kunne FN rapportere, at hver tredje kvinde på verdensplan vil blive udsat for vold eller seksuelle overgreb i løbet af sit liv. Det svarer til én milliard kvinder på verdensplan.
På denne baggrund opstod One Billion Rising, den største globale bevægelse mod vold mod kvinder.
Siden da er særligt koreograferede dansetrin blevet en væsentlig del af bevægelsen. Som Eve Ensler forklarer, rummer dans nemlig uanede muligheder for fællesskab og aktivisme:
“Dans insisterer på, at vi tager plads, og selvom det ikke har nogen retning, går vi sammen. Dans er farlig, glad, seksuel, hellig, forstyrrende og smitsom og bryder reglerne. Det kan ske overalt, nårsomhelst, med hvemsomhelst og alle, og det er gratis. Dans forbinder os og udfordrer os til at gå endnu længere. Det er derfor, at dans er kernen af One Billion Rising”.
I forbindelse med Valentinsdag arrangerer One Billion Rising flere hundrede events i hele verden.