Til Malawi for MSF

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Steen Knudsen rejser torsdag til Lilongwe i Malawi for den internationale nødhjælpsorganisation Læger uden Grænser (MSF).

Her bliver han de næste 5 måneder ansvarlig for administration og økonomi i en del af MSFs projekter.

Det er sjette gang, at 47-årige Steen Knudsen rejser ud med MSF. Han har tidligere været udsendt til Rusland, Indonesien, Kenya og 2 gange til Sydsudan.

Steen Knudsen er uddannet hos A.P. Møller og på Copenhagen Business School og har senest arbejdet for IBM. Han er født og opvokset i Horsens, men bor til dagligt i Københavns Sydhavn.

Malawi er som mange andre lande i det sydlige Afrika ramt hårdt af hiv/aids, og myndighederne arbejder på at øge indsatsen for de smittede. Det bliver bl.a. Steen Knudsens opgave administrativt at overdrage et hiv/aids-projekt, som MSF har drevet i det centrale Dowa-distrikt, til de lokale myndigheder.

MSF har fortsat andre hiv/aids-projekter i det langstrakte, fattige land, bl.a. et omfattende projekt i Thyolo-distriktet, hvor MSF i dag har flere end 6.000 i antiretroviral behandling.

MSF har arbejdet i Malawi siden 1986