Til Pakistan for MSF

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Mie Bonde rejser onsdag til det nordlige Pakistan for den medicinske nødhjælpsorganisation Læger uden Grænser (MSF).

Her skal den 32-årige sygeplejerske de næste 8 måneder forbedre kvaliteten af sygeplejen på et distriktshospital i byen Bagh. Det blev etableret som nødhospital, da jordskælvet, der ramte Pakistan, Afghanistan og Indien i 2005, ødelagde byens oprindelige sygehus.

I dag er hospitalet fuldt funktionelt og består af 79 container-enheder, som bl.a. indeholder skadestue, operationsstue og laboratorium foruden plads til både indlagte og ambulante patienter.

Det er planen, at MSF senere på året overdrager hospitalet og driften af det til de lokale myndigheder, mens organisationen fortsætter med sit arbejde i andre projekter i Pakistan.

Det er Mie Bondes første mission for MSF, men hun har før tilbragt lange perioder i området, herunder i alt 3 måneder i Pakistan. Hun har fået orlov fra sit job som sygeplejerske på børnekræftafdelingen på Rigshospitalet.

– Det er en rigtig god mission for mig, fordi jeg kender området og kulturen. Jeg glæder mig til at være med til at overdrage hospitalet 100 procent til pakistanerne selv. Til at kunne sige, at vi har været her og har gjort en forskel, som stadig kan ses bagefter, siger Mie Bonde.

Jordskælvet, der ramte grænseområdet mellem Pakistan og Indien 8. oktober 2005, krævede flere end 70.000 menneskeliv og gjorde omkring 3,5 millioner hjemløse. Situationen er i dag stabil. Dog lever tusinder stadig under midlertidigt husly, og der er behov for hjælp.

MSF har arbejdet i Pakistan siden 2000. Se også www.msf.dk/pakistan