Som tidligere bosiddende i Monrovia i Liberia vakte dokumentarfilmen “The Redemption of General Butt Naked” straks min interesse. Filmen har premiere på CPH:DOX i denne uge.
ANMELDELSE af Laura Lindegaard
Jeg var spændt på at se, hvordan historien om den famøse liberianske krigsforbryder og nu præst ville blive fortalt.
The Vice Guide
Butt Naked er tidligere blevet præsenteret i dokumentarfilmen A Vice Guide to Liberia, som vakte stor røre i landet, da den viste et for mange forvrænget billede af et land, der på trods af en ekstremt blodig fortid i dag er en fredelig omend skrøbelig stat.
I modsætning til A Vice Guide to Liberia fremstiller The Redemption of General Butt Naked sin hovedperson, så kompleksiteten omkring hans person og hans ønske om tilgivelse fra ofrene træder frem. I stedet for en propagandamaskine af ekstremiteter, som The Vice Guide præsenterer, viser The Redemption of General Butt Naked netop, hvor svært og komplekst det er at forholde sig til et menneske, der har slået tusindvis ihjel, men som nu synes at angre sine gerninger.
En genfødt?
Jeg husker tydeligt min undren, da jeg på politistationen i Monrovia på væggen over for billederne af eftersøgte kriminelle, så en plakat af Joshua Milton Blahyi, som den tidligere general nu kalder sig. Plakaten hang der ikke, fordi han er eftersøgt, men som en hyldest til en mand, der i mange liberianeres øjne, og åbenbart også i politiets, er som en genfødt.
Filmen formår i sit portræt af Butt Naked på fineste vis at give seeren mulighed for selv at afgøre, hvorvidt manden er troværdig i sin nye rolle som missionær, men den giver vigtigst af alt et rørende indblik i de mange ofres kamp for at komme videre og dilemmaet mellem at tilgive eller ønske den mand, der har dræbt ens familie, straffet for sine forbrydelser.
Fra galskab til tilgivelse
General Butt Naked fik sit navn, fordi han med sin bataljon under borgerkrigen kæmpede nøgen i den overbevisning, at når de var nøgne, ville kuglerne prelle af på dem.
Troen på egen uovervindelighed må have virket, for Butt Naked har erklæret sig ansvarlig for drabene på mindst 20.000 mennesker, inden han midt under krigen fik en åbenbaring fra Gud og gik fra general til missionær.
I filmen møder vi Senegalese, Butt Nakeds tidligere bodyguard. Butt Naked skød ham i benene under krigen og efterlod ham på et badeværelse. Da han blev fundet en uge senere, var en amputation af begge hans ben nødvendig.
Da filmholdet møder Senegalese, tigger han uden for Monrovias største supermarked. Det er en knækket mand, der naturligvis holder Butt Naked ansvarlig for sit uværdige liv.
Men da han i filmen møder Butt Naked igen efter 16 år, ender han med at tilgive ham. Man fornemmer, at i hans kamp for at finde ro i sjælen, er tilgivelsen og dermed håbet om en bedre fremtid det bedre alternativ til håbet, om at retfærdigheden skal ske fyldest. Og spørgsmålet bliver så, om retfærdigheden tjener ofret bedre end tilgivelsen?
The Redemption of General Butt Naked af Eric Strauss & Daniele Anastasion (2010)
Filmen vises sidste gang under CPH:DOX i Husets Biograf d. 13.11 kl. 19.00.
Laura Lindegaard boede i Liberia fra august 2010 til maj 2011 og er specialestuderende i Tværkulturelle Studier på Københavns Universitet.
