Maler, forfatter, film- og TV-instruktør Tørk Haxthausen, Sandvig på Bornholm, fylder 85 onsdag den 7. oktober 2009.
Den norsk-fødte fødselar er nået vidt i sin karriere, både i sit kunstneriske udtryk – og geografisk. Han flygtede til Sverige under Anden Verdenskrig, opholdt sig i 1970erne i Østafrika, boede i Småland for så atter at vende hjem til Danmark, nærmere betegnet Bornholm, hvor Haxthausen har genoptaget maleriet som udtryksform.
Her skal især skildres den u-landsvinklede del af hans vidtspændende virke, som også rækker over betegnelserne journalist, samfundsdebattør og billedkunstner.
Hans interesse for Den 3. Verden blev vakt, da han blev udsendt som production manager af Danida til Tanzania Film Company 1970-76. Her opbyggede han et film- & lydstudie i Dar es Salaam samt producerede, skrev og instruerede 11 kortfilm og en spillefilm (Fimbo ya mnyonge) i 1974.
Med udspring i erfaringerne som udsendt i den ofte barske og uforståelige afrikanske virkelighed skrev han TV-serien “Udvikling”, som han instruerede sammen med Morten Arnfred.
Dramaet blev vist i slutningen af 1982 og begyndelsen af 1983 på DR-TV. Det faldt i 3 dele med overskrifterne “Ankomsten”, “Tørken” og “Vandet” og handler om udsendte fra Danida, der skal lave et projekt i en lille landsby i Kenya.
Med bl.a Ole Ernst og Peter Steen i fremtrædende roller viste serien, hvor vanskeligt arbejdet som udsendt er, og stillede spørgsmål til eftertanke om, hvordan – og hvorvidt – man gør en forskel, når man er ude i et udviklingsland.
En problematik, der er aktuel den dag i dag – hvorfor serien udmærket kunne genudsendes midt i flommen af repriser af andre og langt nyere produktioner.
Oplevelserne i Julius Nyereres arbejder- og bondestat inspirerede også til bogen “Hos de Sorte” fra 1987, der af en anmelder blev kaldt en “afsindig morsom, let læst bog der har et skarpt blik for de ’naive’ holdninger om Fremskridtet hos såvel sorte som hvide i 1970ernes Afrika”.
Det er i hvert fald en meget personlig beretning om forfatterens tid i Østafrika. Som Haxthausen selv sagde: “Om en rejse til det ubegribelige, hvor alle de kendte ting bliver fremmede, og det ufattelige hører til dagens orden. Bogen er også et beskedent tegn på min grænseløse taknemmelighed til de mennesker og steder der smadrede mit europæiske verdensbillede, så det ikke stod til at reparere.”
Noget senere, i 1996, udkom “Slangens børn”. Forlaget (Klim) skrev om bogen: “En thriller om politisk rænkespil i det sydlige Afrika i 1974. En dansker sprænges i luften i sin bil – et opgør om Zambias kobber”. Dagbladet “Aktuelts” anmelder kaldte den “veloplagt og højst læseværdig”.
De seneste godt 10 år har Haxthausen mere koncentreret sig om Europa og Østblokken, men Afrika – det har han næppe glemt.
