Af Eva Rasmussen
Danmark er i gang med en total omlægning af støtten til programsamarbejdslandet Nicaragua.
Almindeligvis gives støtten først og fremmest fra stat til stat, men på grund af den stigende politisering af statslige institutioner i det mellemamerikanske land, har Danida indledt en kulegravning af statslige og kommunale institutioner.
– Vi vil ikke give sandinisterne mulighed for at bruge dansk bistand til at styrke deres parti, siger udviklingsminister Ulla Tørnæs til u-landsnyt.dk.
– Derfor omlægges støtten fra statsinsitutioner til privatsektoren, nationale og internationale NGOer samt lokalsamfund. Samtidig beskæres den fra 172 udbetalte millioner i 2008 til 165 millioner i 2009.
– Nicaragua er et fattigt land og demokratiet har været under pres, siden sandinisternes Daniel Ortega blev præsident i 2007, vurderer ministeren.
Som eksempler nævner hun:
– kommunalvalget i november 2007, hvor to væsentlige oppositionspartier var udelukkede fra at deltage, og det øverste valgråd sagde nej til uvildig observation.
– indsættelsen af lokale og nationale folkeråd, der ikke er valgte, men udpegede af sandinistiske organisationer. (Fra årsskiftet skal alle kommunalbestyrelser koordinere deres arbejde med Folkerådene, der styres af præsidentens kone Rosario Murillo.)
– pagten, den ikke specielt hemmelige aftale mellem Daniel Ortega og den indtil forleden korruptionsfængslede liberale leder og ekspræsident Arnoldo Alemán, der betyder en magtdeling mellem de to partier i det øverste valgråd, højesteret og den lovgivende forsamling.
Danmark er ikke det eneste land, der reagerer på situationen i Nicaragua. EU, Sverige, Tyskland, England og Finland har frosset deres støtte til landets finanslov. Det betyder, at det ikke har været muligt at lægge et realistisk budget for 2009, da 80 procent af alle offentlige investeringer er finansierede af budgetstøtten.
Samtidig har USA fastfrosset midlerne fra den såkaldte millenniumfond, der skal hjælpe udviklingslande til at nå 2015-målene.
