Svar fra udviklingsministeren på indlæg i Berlingske Tidende 16. august af Linda Jakobsen, Dansk Handel og Service, som er gengivet på u-landsnyt dags dato
Af Ulla Tørnæs (V)
Den private sektor spiller en utrolig stor rolle for udviklingen af de fattige lande, fordi handel og de arbejdspladser og den økonomiske vækst, som følger i kølvandet, på sigt vil kunne betyde meget mere for u-landene end alverdens bistand.
Derfor fylder arbejdet med den private sektor en større og større rolle i dansk bistand.
Som udviklingsminister kan jeg ikke bestemme over danske virksomheder og har heller ikke direkte indflydelse på, hvordan de agerer, når de har aktiviteter i udviklingslandene.
Men jeg kan appellere til, at danske virksomheder lader ordreafgivelsen afhænge af om arbejdsmiljøet er i orden. Og jeg forventer, at de reagerer, hvis de får kendskab til, at det halter med etikken og arbejdsmiljøet.
Som minister for udviklingsbistand kan jeg yderligere, via de 13 mia. kr. Danmark årligt yder i bistand, sikre en stor støtte til udviklingen af den lokale private sektor i u-landene – herunder støtte til landene i at udarbejde og håndhæve arbejdsmiljøpolitikker og ikke mindst opbygge kapacitet i den offentlige sektor til at sikre overholdelse af egen lovgivning og internationale konventioner om f.eks. arbejdstagerrettigheder.
For det er urealistisk at forvente, at alle danske virksomheder selv kan kontrollere, om alle deres underleverandører og samarbejdspartnere overholder reglerne.
Som udviklingsminister kan jeg også tilbyde støtte og rådgivning til danske virksomheder, der ønsker at sætte handling bag deres etiske principper og målsætninger.
F.eks. kan Udenrigsministeriet og Danida med rådgivning, ekspertise og penge støtte virksomhedernes arbejde med social ansvarlighed og indkøb i u-landene.
Danske virksomheder kan for få midler gøre en stor forskel for mange mennesker i udviklingslandene – ved f.eks. at kræve acceptable miljø- og arbejdsmiljøstandarder hos de virksomheder, de samarbejder med.
Det medfører ikke alene forbedrede levestandarder for medarbejderne på den pågældende virksomhed, men kan sprede sig som ringe i vandet til andre, idet ansatte på andre virksomheder måske vil begynde at stille krav. Eller fordi andre virksomheder ser, at virksomheder med højere arbejdsmiljøstandarder også er dem, som får store ordrer fra udenlandske virksomheder.
Varernes kvalitet og de danske virksomheders omdømme krakelerer, når etikken svigter. Virksomhederne kan derfor ikke “vende ryggen” til problemerne.
Globaliseringen har med ét slag bragt u-landenes problemer ind i vore stuer og bestyrelseslokalerne. Men danske forbrugerne kan også påvirke arbejdsmiljøet i u-landene ved f.eks. at købe Fairtrade-produkter.
Hvis vi som forbrugere altid vægter de billige varer højst, sætter vi ikke handling bag forargelsen over de lave lønninger og elendige arbejdsvilkår i u-landene, slutter ministeren.
Indlægget stod i Berlingske Tidende onsdag den 16. august 2006.
