Et tværministerielt udvalg for FN-organisationer i København anbefalede i en rapport tidligere i år, at der bliver opført en FN-by på det, der skal komme til at hedde Marmormolen i Københavns gamle Frihavn. FN-byen skal samle de 6 FN-kontorer, der er i København, under ét tag og i bedste fald trække flere til.
Planerne for den nye FN-by omfatter et 25.000 kvadratmeter stort kompleks, hvilket svarer til størrelsen på den omstridte DR-koncertsal i Ørestaden, skriver Danidas månedsavis, “Udvikling”, der er på gaden i denne uge.
Udgifterne i forbindelse med huslejen skal imidlertid betales med allerede afsatte bevillinger, primært i Udenrigsministeriet (Danida, red). Pengene til FN-byen tæller dermed som en del af Danmarks multilaterale bistand.
Baseret på oplysninger fra bl.a. Københavns Havn skønnes det, at de årlige udgifter maksimalt vil udgøre 86,6 mio. kr. For 2007 er der dog kun afsat en bevilling til værtskab for FN-organisationer på 78,2 mio. kr., hvilket dermed efterlader en difference på 8,4 mio. kr.
Hvis man vælger at se polemisk på det, kunne man for samme beløb eksempelvis købe rundt regnet 2.600 huse til genhusning af flygtninge i Burundi gennem den humanitære organisation ADRA, skriver Udvikling.
Formand for Folketingets Udenrigsudvalg, SFeren Steen Gade, mener ikke, at det er i orden, at planerne finansieres med bistandsmidler.
– Jeg synes, det er fint at gøre København til FN-by, da der er mange fordele forbundet med det. Men at bruge bistandsmidler til at betale for projektet er jeg lodret imod. Jeg ser det her som en investering i fremtidens danske arbejdspladser, så man må kunne finde pengene et andet sted. Det handler kun om politisk vilje, siger han til Udvikling.
Denne holdning deles af de radikales udviklingsordfører, Elisabeth Geday, der dog er lidt mere forbeholden.
– Jeg er ikke vild med grundtanken om at bruge udviklingsbistand til at betale for høj husleje og smarte arkitekttegnede bygninger, forklarer hun og fortsætter:
– Men hvis det er et stort ønske fra FN-organisationerne, og det dermed kan have en afledt effekt i form af bedre udvikling, vil jeg overveje at ændre min holdning.
Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) mener ikke, at der er nogen grund til kritik.
– FN-byen vil udgøre et væsentligt bidrag til effektiviseringen af FN. Og jeg synes, at det er fornuftigt, at vi bidrager til, at FN kan forvalte deres midler mere effektivt. Det vil i sidste ende komme udviklingslandene til gode, forklarer hun.
Rent økonomisk er der også en fordel for Danmark i at have en FN-by. En konsulentrapport, udarbejdet for Udenrigsministeriet i 2005, anslog, at Danmark på daværende tidspunkt tjente godt en kvart milliard kr. på FNs tilstedeværelse i København på bl.a. danske virksomheders leverancer til organisationerne og indtægter i forbindelse med konferencer og lignende.
I øjeblikket er 850 personer ansat under FN i København, men med den nye bygning vil man kunne huse ca. 1.000 og på sigt udvide kapaciteten til 1.600. Skulle regeringens økonomiudvalg beslutte at godkende planerne for byggeriet, kan FN-byen stå færdig i Frihavnen inden for 5 år.
Læs mere i Udvikling. Husk man kan abonnere gratis på månedsavisen
KOMMENTAR
Af Jesper Søe
Hvis Danmark, som angivet, tjener en kvart milliard på FNs tilstedeværelse i København, er det ualmindeligt fedtet ikke at ville betale 8,4 mio. kr. i husleje over statens almindelige budget.
Nej, i stedet skal den i forvejen skamskudte multilaterale bistand holde for. Det er Ulla Tørnæs for fuld udblæsning. Mere er der ikke at sige om det.
