Udviklingsministerens tale ved Danidas erhvervsinstrumenters årskonference den 31. marts 2009: Afrika i Fokus
Af Ulla Tørnæs (V)
(i uddrag)
Temaet i år er Afrika. Afrika skal i fokus. Afrika er den helt centrale udfordring i dansk og internationalt udviklingssamarbejde. Afrika er længst bagud, når det gælder opnåelsen af FNs mål for bekæmpelse af fattigdom, 2015 Målene.
På tidligere årskonferencer har vi også drøftet udfordringer og muligheder på det afrikanske kontinent. I år vil jeg gerne fortælle jer om de anbefalinger og initiativer, som Afrika-kommissionen barsler med.
Forleden faldt jeg over en bog med titlen ”Afrika – en verdensdel lukker sig op”. Bogen er fra 1945 og skrevet af C.G. Feilberg. Bogens sidste kapitel har (den politisk ukorrekte) titlen ”Negerens fremtid” og peger på manglende arbejdskraft som et helt centralt problem for Afrikas fremtid.
Feilberg konkluderer, at (jeg citerer) ”.. den rolle, Afrika vil komme til at spille i Verdenshusholdningen er i lige så høj grad afhængig af Afrikas Befolkning….. Når en ny Virksomhed skal begyndes i Afrika, er et af de vigtigste Problemer altid det at fremskaffe Arbejderne. … Ofte maa den ønskede Arbejdskraft hentes langt borte.” (citat slut)
Analysen er naturligvis håbløst forældet. Men også pudsig og i fuldstændig kontrast til den virkelighed og de udfordringer, vi skal forholde os til i Afrikakommissionen. Her er behovet for at skabe jobs til Afrikas hastigt voksende gruppe af unge kvinder og mænd den helt centrale udfordring.
Der skal være job og fremtidsmuligheder for de unge afrikanere. Ellers risikerer vi, at de bruger deres ressourcer på at flygte fra håbløsheden frem for at blive og bidrage til udviklingen i deres lande.
Afrikakommissionen
Regeringen nedsatte en Afrika-kommission i april sidste år. Målet med kommissionens arbejde er at komme med fokuserede anbefalinger og konkrete ini-tiativer, der skal skabe vækst i Afrika og beskæftigelse for Afrikas unge.
Jeg har sammen med kommissionens 17 andre medlemmer haft mange interessante drøftelser i en række afrikanske lande.
Vi har inddraget over 500 repræsentanter fra den private sektor, civilsamfundet, fra afrikanske og internationale organisationer og forskningsinstitutioner. Vi har lyttet til deres erfaringer og hørt deres bud på, hvordan Afrika bedst kan kæmpe sig ud af fattigdom.
Det er Afrika-kommissionens helt klare anbefaling, at vi skal fokusere mere på privatsektor-drevet vækst og beskæftigelse i bistandssamarbejdet. Både det danske og internationale.
Vi skal bidrage til at udvikle den private sektor og markedsøkonomien. Det efterspørger de afrikanske lande selv. Bistand er kun en midlertidig del af løsningen. Målet er, at de afrikanske lande på sigt selv skal kunne finansiere de sociale sektorer, basal infrastruktur og et retssamfund.
Vi er i gang med at finpudse og videreudvikle de fem initiativer, som vi blev enige om under vores møde i Addis Ababa i november sidste år. Omdrejningspunktet i alle initiativerne er vækst og jobs i den private sektor.
Afrikakommissionens 5 initiativer
Det FØRSTE initiativ skal sikre bedre finansiering af mindre virksomheder. Vi vil sammen med Den afrikanske Udviklingsbank etablere en garantifond, som kan yde garantier til banker, så små virksomheder får bedre mulighed for at finansiere deres investeringer.
Bankerne skal have støtte til at udvikle ekspertise og organisation til at betjene de mindre virksomheder. Og virksomhederne skal lære at udarbejde gode forretningsplaner og regnskaber som basis for deres lån.
Det ANDET initiativ sætter ind med mere og bedre uddannelse. Fokus vil blive på faglig uddannelse og universitetsuddannelser. Det er helt afgørende at sikre, at uddannelserne er relevante for erhvervslivet.
Vi vil f.eks. støtte udbygning af faglige uddannelser i landområder med henblik på kurser i landbrug, der kan skabe øget værdi og afsætning af produktionen. Og vi vil støtte konkrete samarbejder mellem forskning og den private sektor.
Det TREDJE initiativ skal hjælpe afrikanske iværksættere på vej. Vi vil bl.a. støtte de unges adgang til internet og værkstedsplads samt undervisning i regnskab og forretningsførelse. Adgang til startkapital vil også blive omfattet.
Det FJERDE initiativ skal forbedre adgangen til mere pålidelig og grønnere energi. Hver anden af de afrikanske virksomheder peger på mangel på driftssikker energi som en af de største hindringer for vækst.
Derfor ser kommissionen på, hvordan vi bedst kan støtte virksomheder til at bevæge sig ud på energimarkedet. De private producenter vil kunne tjene penge på bæredygtig energi. Afrika har masser af ressourcer og uudnyttede muligheder som f.eks. vandkraft, landbrugsaffald, solenergi og vindkraft.
Det FEMTE initiativ skal sætte det private erhvervsliv højere op på dagsordenen i de afrikanske lande og i udviklingssamarbejdet. Vi vil samarbejde med World Economic Forum om et konkurrencedygtighedsindeks for Afrika, så vi kan identificere de områder, som skal forbedres for det private erhvervsliv.
Gennemførelse af Afrika-kommissionens initiativer
Når det handler om at gennemføre kommissionens anbefalinger, vil vi arbejde ad 2 spor.
Det ene spor er den danske udviklingsbistand. Her får Afrika-kommissionens anbefalinger en stor og direkte indflydelse. Vi vil gradvis omlægge bistanden.
Det andet spor – det internationale – er helt afgørende. Vi lancerer initiativerne i partnerskab med afrikanske lande og en række internationale organisationer. For der skal løftes i flok, hvis situationen i Afrika skal ændres markant.
Vi håber også, at Afrika-kommissionen kan være med til at gøre op med årtiers berøringsangst med at involvere den private sektor i udviklingssamarbejdet.
Det er et grundlæggende princip både i det danske og internationale bistandssamarbejde, at indsatsen skal tage udgangspunkt i landenes egne strategier og prioriteter for fattigdomsbekæmpelse. Vores partnerlande skal have ejerskab til initiativerne, ellers bliver de ikke bæredygtige.
Afrika-kommissionen har gentagne gange fået bekræftet, at afrikanerne selv efterspørger jobmuligheder, hjælp til iværksætteri og bedre adgang til finansiering i den private sektor.
Det må vi acceptere og bidrage til! Jeg er heller ikke et øjeblik i tvivl om, at Afrika-kommissionens initiativer vil bidrage til at gøre det mere attraktivt for udenlandske virksomheder at investere i Afrika.
Afrika-kommissionens arbejde fortsætter frem til maj i år. Dér vil vi præsentere vores anbefalinger, initiativer og en konkret handlingsplan. Men kommissionens arbejde slutter naturligvis ikke her. Tværtimod.
For det er herefter, at vi skal i gang med gennemførelses-fasen. Jeg håber, I vil følge kommissionens arbejde med interesse og bruge anbefalingerne konstruktivt i jeres videre overvejelse om at samarbejde med afrikansk erhvervsliv.
Finanskrisen og Afrikas økonomi
Som sidste bemærkning til Afrika-kommissionens arbejde vil jeg ikke undlade at komme ind på finanskrisens konsekvenser for Afrika. Det er ikke nogen hemmelighed, at Afrika ikke undgår at blive ramt.
I de fleste afrikanske lande har den finansielle sektor ikke været så direkte berørt af finanskrisen. Men nu rammer anden bølge. Den faldne globale efterspørgsel og det kraftige prisfald på råvarer får konsekvenser for flere afrikanske lande.
Efter flere års vækstrater på 5-6 procent forventes den økonomiske vækst i Afrika nu kun at blive på 3,5 procent i 2009. Afmatningen får naturligvis betydelige konsekvenser for afrikanernes indkomst og jobmuligheder.
Men det understreger også behovet for, at vi igangsætter konkrete initiativer, der skaber bæredygtig vækst og udvikling i Afrika.
Fødevarer
På sidste års konference satte vi fokus på klima og miljø. Dette indsatsområde har fortsat høj prioritet, også i forhold til privatsektorindsatsen i udviklingslandene.
Et andet område, som jeg arbejder for, at dansk erhvervsliv vil få øjnene op for, er fødevaresektoren. Der er behov for en effektivisering af landbruget i Afrika, hvis alle munde skal mættes.
Under Danidas erhvervsinstrumenter har vi igangsat en række initiativer for at få dansk erhvervsliv mere engageret i at hjælpe landmænd og virksomheder i udviklingslande med at effektivisere fødevareproduktionen.
Herudover holdt jeg i oktober sammen med udenrigsministeren møde med erhvervslivet om hvilke støttemuligheder, der er, og mulige hindringer for et øget engagement.
Vi følger op med at udarbejde konkrete profiler om investeringsmulighederne inden for landbrugs- og fødevaresektoren i nogle udvalgte afrikanske lande. Desuden kan jeg nævne, at en delegation af danske landmænd, importører og fødevareproducenter i slutningen af april tager til Uganda for at udforske konkrete samarbejdsmuligheder.
I har fortsat mulighed for at tilmelde jer. Ydermere vil jeg i forbindelse med et forestående klimamøde i Kenya benytte lejlighe-den til at danne mig et indtryk af det aktuelle vækstpotentiale inden for mejerisektoren i Kenya.
Disse initiativer støtter op om Afrika-kommissionens fokus på værdikædetilvækst.
Der er bred enighed om det centrale behov for at tilføre værdi til afrikanske råvarer. Det skal gøres med udgangspunkt i de private aktørers behov og initiativer. Jeg håber, det vil bidrage til at løse fødevareudfordringen i Afrika.
Erhvervsinstrumenter
Regeringen vil fortsat give høj prioritet til erhvervssektorudvikling og erhvervsinstrumenterne.
Erhvervsinstrumenterne er med til at sikre en mere livskraftig og bæredygtig erhvervsudvikling og vækst i Afrika. De bidrager til at udrydde kontinentets fattigdom og er et vigtigt element i realiseringen af Afrika-kommissionens mål.
Instrumenterne fokuserer på virksomhedsniveauet og konkrete virksomhedssamarbejder i u-landene med dansk erhvervsliv som en kompetent partner.
Danske virksomheder bidrager med deres viden og kunnen til, at de lokale virksomheder bedre kommer til at indgå i globaliseringen og drage fordel af de muligheder, der ligger deri.
CSR i udviklingslandene
Det er ikke bare teknisk viden, dansk erhvervsliv kan bidrage med. Danske virksomheders inddragelse kan også sikre, at der kommer fokus på bæredygtig og ansvarlig erhvervsudvikling og vækst.
Vi kan komme et godt stykke vej med øget ansvarlighed og bæredygtighed via det statslige udviklingssamarbejde. Men erfaringer har vist, at det ikke er nok alene at samarbejde med myndigheder i modtagerlandene.
Erhvervslivet har i dag stor indflydelse på den internationale udviklingsdagsorden. Mange virksomheder bidrager til at højne ansvarligheden i udviklingslandene.
De bekæmper børnearbejde og korruption. De medvirker til at begrænse belastningen af miljøet. Det har både effekt i den konkrete virksomhed, men det hjælper også med til at underbygge hele den sociale og økonomiske samfundsudvikling.
Fra mange steder at have været NGOernes fjende nr. 1 anses virksomhederne i dag som partnere og ressourcer for at styrke bæredygtighed og ansvarlighed i udviklingslandene.
Og jeg vil gerne benytte lejligheden i dag til at anerkende den store CSR-indsats, mange danske virksomheder yder.
Kilde: www.um.dk
