Tortur-bekæmper fylder rundt

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Fødselaren, der fungerede som overlæge frem til 2010, er en af pionererne i det internationale arbejde mod tortur.

Han begyndte allerede i 1970erne at rehabilitere torturofre, først for Amnesty International, siden for Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RTC) i København – dét, der nu hedder “Dignity – Dansk Institut mod Tortur”. Her samarbejdede han bl.a. med Inge Genefke.

Man kan hente (downloade) Dignitys jubilæumsskrift fra 2013 på

Siden da har han holdt foredrag om menneskerettigheder i bl.a. Tyrkiet og Bangladesh. Denne virksomhed fortsatte også i 2017.

I 1990 tiltrådte Henrik Marcussen som chefredaktør for det internationale tidsskrift “Torture”, der udgives af Det internationale Rehabiliteringsråd for Torturofre (IRCT). Rådet har sæde i København og er en international sammenslutning for verdens anti-torturcentre – og må ikke forveksles med RCT (nu Dignity).

Selv står han bag et omfattende og respekteret forfatterskab om torturofre og menneskerettigheder og har frem til 2011 arbejdet som konsulent for IRCT.

Han var medlem af bestyrelsen i Rehabiliterings- og Forskningscenter for Torturofre 1991-86 og i bestyrelsen for IRCT 1988 -2002. 

Marcussen fortsatte efter pensioneringen fra Slagelse Sygehus i 2012 med sit arbejde mod tortur gennem foreningen Anti-tortur-støtte-fonden af 2002 (ATSF).

Se også http://www.atsf.dk/ATSF/Danish.html og nekrolog over Bent Sørensen på https://globalnyt.dk/content/en-stor-dansker-er-doed

Kvit eller Dobbelt

Privat nyder den stærkt musik-interesserede mand bl.a. tiden med familien, der omfatter fire børnebørn. Og musikinteressen bygger på solid viden. Marcussen vandt således som student Kvit eller Dobbelt på sit helt ekstraordinære kendskab til komponisten Carl Nielsen.

Kvit eller Dobbelt var en dansk TV-quiz, der i første omgang løb fra 1957 til 1959 med den populære TV-mand, Svend Pedersen (1913-1967), som vært. Ikke-fagfolk fik ekspertspørgsmål inden for deres hobby og kunne vinde store præmier (10.000 kr. dengang, som var lig en årsløn).

Kvit eller Dobbelt havde så kolossal gennemslagskraft, at en fordelagtig medvirken kunne blive medbestemmende for kandidaternes fremtidige virke.

Mest kendt blev Erik Thorn (1915-2012), der var vognstyrer i Københavns Sporveje og i januar 1958 stillede op i atomfysik og vandt på sin enorme viden erhvervet i Folkeuniversitetet. Thorn fik tilbudt en stilling som laboratoriemester på atomforsøgsstation Risø ved Roskilde, hvor han var ansat fra 1959 til sin pensionering som 70-årig i 1985.