I en tid hvor klimaforandringer og grønvækst er højt på dagsordenen i EU og Danmark, minder Mellemfolkeligt Samvirke med deres cykelturné “Tour de Future” om de alvorlige konsekvenser for verdens fattige som biobrændstof forårsager.
Produktionen af biobrændstof kræver enorme mængder biologisk råmateriale så som majs. Det kræver store område til opdyrkning. Internationale firmaer opkøber derfor jord i verdens fattige land for at kunne producere råstoffer til biobrændstof.
Verdens fattige mister deres jord
Når store firmaer opkøber jord af verdens fattige stater mister de lokale bønder både adgangen til mad, indkomst og, i mange tilfælde, deres hjem.
Paradokset er svært at overse, store firmaer opkøber land for at producere afgrøder. Samtidig mister nye dele af verdens fattigste adgangen til mad og indkomst. Når Danmark og EU har indgået en aftale om øget produktion af biobrændstof er beslutningen truffet uden at der er taget højde for hvilke økonomiske og sociale konsekvenser den vil få udenfor unionens grænser.
Tour de Future
Mellemfolkeligt samvirke vil derfor gennem kampagnen Tour de Future, som foregår på cykel, sætte fokus på de utilsigtede negative sociale konsekvenser som produktionen af biobrændstof medfører på globalt plan.
Tid og sted
Selve Tour de Future kommer til at forløbe fra d. 18. April til den 16. Maj. Ideen er at man med en cykelturné rundt i hele landet vil råbe politikerne op og skabe debat omkring emnet.