Sultkatastrofen i Somalia og på resten af Afrikas Horn får ikke umiddelbart danskerne til lommerne, skriver Ekstra Bladet tirsdag.
Mens der efter tsunamien i Sydøstasien i 2004 kunne rejses 400 mio. kr. i private midler på relativ kort tid, havde de 5 største nødhjælpsorganisationer mandag modtaget 10-11 millioner til Somalia.
De østafrikanske lande, Kenya, Etiopien, Djibouti og især Somalia oplever for tiden den værste tørke i måske 60 år, og flere steder i Somalia har FN erklæret hungersnød. Trekvart million børn er underernærede, og hver dag dør hundredvis af børn og kvinder af sult.
– Jeg tror, der er en vis træthed i befolkningen. Ikke kun i Danmark, men i hele den vestlige verden, når det handler om Afrika og især Somalia. Selv om det går voldsomt ud over kvinder og børn, har folk i Danmark måske et billede af Somalia som et land, der regeres af pirater, klanledere og islamister. Så der er måske ubevidst en fornemmelse af, at det orker vi ikke at støtte, siger forfatter og journalist Leif Davidsen.
– Jeg tror, folk tænker: De sulter jo altid. Jeg tror ikke, folk kan skelne mellem, hvad der er hverdag og hvad der er katastrofe i Afrika. En tsunami kan man forholde sig helt anderledes til, siger skuespiller og instruktør Anne-Grethe Bjarup Riis.
– Men det er da frygteligt, at danskerne ikke vil bidrage med hjælp til sultkatastrofen i Somalia. Hver gang der er sådan en situation, burde man banke et show op, som man gør ved andre kriser, mener hun.
Skuespiller Flemming Jensen synes, det er lidt mystisk, at folk ikke vil bidrag til nødhjælpsorganisationernes indsamlinger, der skal modvirke sultkatastrofen i Somalia.
– Jeg tror, det er noget med, at man giver op. Det er store krav at skulle rumme hele verden. Thailand kan vi forstå. Vi kan forstå, hvis vores nabo kommer til skade. Men Somalia er for langt væk, siger han til Ekstra Bladet.
